Let læst nutidig kirkehistorie
Luthersk Mission set gennem den tidl. generalsekretærs brillerKald & pligt er en flot gavebog, hvor læseren kommer lidt ind under huden på en kendt person og samtidig får indblik i et stykke nutidig kirkehistorie med både saglig information og engage-rende fortælling.
Vi får lidt at vide om personen Leif Rasmussen (LR), om opvækst og studietid, om tilknytningen til det evangeliske studenterarbejde. Om et alvorligt sygdomsforløb, og naturligvis om den livslange sammenvoksning med Luthersk Missionsforening (LM), hvor han var generalsekretær i over 40 år.
Han reflekterer også over forholdet mellem tjeneste og familieliv m.v. Det sidste har været nødvendigt for en mand, der betragtede sin livsgerning som et kald og en pligt. Men ellers er det ikke hovedpersonen, der er i fokus. I stedet er det lykkedes intervieweren at lokke rigtig meget af historien ud af LR og få ham til at betragte den gennem hans personlige briller.
Den, der kun har et overfladisk kendskab til LM, får her serveret historien om de sidste 40 år, oven i købet med linierne trukket bagud. Det er uden tvivl den tredjedel af foreningens historie, som er mest begivenhedsrig og omskiftelig. Og altså her serveret forholdsvis let tilgængeligt.
Dertil kommer som en særlig kvalitet: Det er ikke bare den friserede del af historien, vi møder. Spørgsmålene går tæt på (jamen hvorfor, hvorfor ikke, fortryder du at
), og LR svarer beredvilligt og ærligt.
LM oplevede i 70erne og 80erne en kraftig vækst. Det gælder det organisatoriske, skoleområdet og ikke mindst ydremission. Det gav travlhed ved generalsekretærens skrivebord, både det på sekretariatet og det derhjemme. Endvidere blev det til ganske mange rejser, ikke bare i Danmark men også rundt i verden i forskellige internationale fora. Det giver bogen et levende indblik i.
I midten af 80erne begyndte de store konflikter med debatter om musik, drama, fri nadver, frimenigheder og sidst den debat, som for LR var den mest opslidende, nemlig debatten om Willow Creek. Sikkert overraskende for mange var den lige ved at få den gennemloyale styrmand til at forlade broen i utide. Han blev nemlig usikker på, om han havde ledelsens fortsatte opbakning.
Efter læsningen sidder man tilbage med en fornemmelse af en organisationsleder, som ikke lod nogen være i tvivl om, hvor han stod. Men der var ting, som gav ny erkendelse. Det gælder hans alvorlige sygdomsforløb. Endvidere hans møde med kirker og kirkeledere i den tredje verden, som han fik kontakt med. Mødes ledere fra forskellige missionsforeninger m.v. i samtalegrupper, kan der endvidere ske en vis nedslidning af forskellene.
Nogle af LRs synspunkter kan naturligvis diskuteres. Han nævner, at LM bl.a. via KFS har øvet indflydelse på IMs rosenianske evangelieforstå-else. Ligeså rigtigt er det vel, at IM har haft indflydelse på kirkeliggørelsen i LM i positiv forstand med øget sakra-mentbevidsthed. Endvidere kan man jo være enig med LR i, at nadver i missionshuset ikke er menighedsstiftende (som f.eks. dåben) . Men man kan vel nok tale om nadveren som menigheds eller fælles-skabskonstituerende?
Man kan ikke lade være at spørge, hvordan han har båret sig ad med på den ene side at være sig selv og på den anden side være så loyal, at det har været relevant at spørge, hvor stor egentlig forskellen har været på at sige LM og LR.
Under alle omstændigheder har jeg personlig som menig LMer været godt og grundig tryg ved, at generalen var en mand, som urokkeligt stod for LMs åndelige idealer (bibelsyn, evangelieforståelse, mission og lægmandstradition) samtidig med, at han havde mod og hjerte til på bestemte præmisser at stå sammen med andre i kampen for den tro, som én gang for alle er overgivet de hellige. Men også til at sige et gennemtænkt nej til arbejdsfællesskab, når præmisserne ikke var i orden.
Kald & Pligt – Luthersk
Missionsforening og Leif Rasmussen i 40 år
Interview ved Carsten Skovgaard-Holm
205 sider 228 kr.
LogosMedia
