Millionæren og dame- frisøren fandt hinanden i Schweiz

Kurt og Lis mødte hinanden i Schweiz
og deres historie overgår,
hvad de fleste har været ude for!Kurt Bühlmann var god for millioner af schwei-zerfranc. Han var bygge-matador i det rige land – men en pludselig lovændring fik hans imperium til at styrtdykke. Banken sagde straks lånene op. Hans kone og tvivlsomme venner vendte ryggen til ham. Tilbage havde han kun de nye venner, han havde mødt i kirken… og en af dem var Lis.

Lis var rejst fra Holbæk til Schweiz som ung for at prøve lykken. Hun kendte en dansk veninde i Geneve, som hun boede hos i den første tid, men det kneb med at få arbejdstilladelse.
– På den måde kom jeg i kontakt med en dansk kvinde, som tog sig af aupair-piger, fortæller Lis.
– Kvinden var kristen, og jeg forstod hurtigt, at hun havde noget, jeg manglede. Jeg var vokset op i en almindelig dansk familie og havde ikke fået at vide, at man skulle tage imod Jesus i sit liv, hvis man ville være kristen. Jeg spurgte den danske kvinde om at hjælpe mig, og vi bad sammen.
Lis fik imidlertid ikke rigtig begyndt på sit nye liv, for pludselig mødte hun en charmerende frisør, og de blev gift og fik to børn. Det viste sig dog hurtigt, at han ikke var helt så charmerende i det daglige. Han snød hende, var utro, løj, var voldelig. Og Gud ville han ikke have noget med at gøre.

– Jeg måtte snige mig af sted for at komme i kirke, husker Lis, som forsøgte at holde ud, selv om drømmen om det romantiske liv i udlandet nu var afløst af et mareridt.
– Til sidst kunne jeg ikke holde det ud. Jeg besluttede at tage mit eget liv. Engang, hvor min mand ikke var hjemme og jeg vidste, at han ikke ville komme hjem og opdage mig, tog jeg piller. Min mand havde altid stærke piller i huset, så jeg tog et par stykker, før jeg lagde børnene i seng for at falde til ro, og besluttede at tage resten, når de sov.
Men Gud holdt sin hånd over mig… Netop den aften ringede han hjem, fordi den kvinde, han skulle have mødt, ikke var hjemme. Jeg brød sammen og græd. Jeg fortalte ham, at jeg var i færd med at tage mit liv, og han skyndte sig hjem.
– Men senere forlod han mig pludseligt. Vi havde haft en fest om aftnen. Om morgenen tog han af sted – og kom bare ikke tilbage igen, fortæller Lis.
Så stod hun der med to børn, en fremmed i udlandet. Men Lis følte, at Gud alligevel hjalp hende:
– Hver gang, vi flyttede, fik jeg tilfældigvis kontakt med en ny kristen person, som kunne støtte mig, undrer Lis sig.
Troen blev nu stærkere og Lis kom ind i et godt fællesskab af troende.

En af de nye i bibelstudie-gruppen var en ejendomsmægler, som hed Kurt. Han havde levet et hektisk forretningsliv, hvor han havde tjent mange millioner. Mens han endnu var på toppen, mødte han en kristen forretningsmand, som gjorde et dybt indtryk. Kurt havde aldrig interesseret sig for religion, men her opdagede han en levende kristendom, som sagde ham noget, og han begyndte selv at tro og komme i en levende menighed.
Da hans virksomheds-imperium nogen tid efter blev udsat for et voldsomt økonomisk stormvejr, havde han kun Gud at holde fast i.

– Jeg var besat af idéen om økonomisk succes, fortæller Kurt. – Allerede som ung lovede jeg mig selv, at jeg ville tjene masser af penge og være blandt de rigeste.
Min bror havde et entreprenørfirma, men han manglede den forretningssans, jeg havde. Vi slog os sammen og fik en kæmpe-entreprise på at sprøjtemale 2.300 lejligheder. Vi tjente masser af penge. På kun 18 måneder var jeg millionær – i schweizerfranc.
Men det hele var egentlig bygget på bluff, indrømmer Kurt i dag, hvor han kan se tingene fra andres end sit eget synspunkt.
– Hvordan?
– Vi underbød jo alle de andre og lovede, at vi kunne gøre det hurtigere end dem. Jeg påstod, at vi var et gammelt velrenommeret firma med 20 års erfaring, hvilket ikke var helt rigtigt. Når de spurgte, om vi var specialister indenfor sprøjtemaling, bekræftede jeg… Så vi fik ordren og blev rige.

– Men jeg opdagede snart, at der ikke var nogen tilfredsstillelse i rigdom. Aldrig så snart var jeg millionær, før jeg ville være god for 10 millioner (ca. 50 millioner kr.)
– Lykkedes det?
– Ja, det tog vel omkring 10 år. Jeg drev flere virksomheder. Dels var jeg entreprenør, dels købte og solgte jeg ejendomme. Og vi tjente mange penge. Men selv om jeg havde nået de 10 millioner, var jeg ikke tilfreds. Nu ville jeg være god for 100 millioner!

Kurt Bühlmann havde ingen problemer med at låne i banken. I starten finansierede banken 60 pct., så 80 pct. – og til sidst gav de gladeligt lån på op til 110 pct. af ejendommenes værdi.
– Hvordan kunne de det?
– Fordi det gik så godt for os i byggebranchen, ville de gerne være med. De tjente jo også på det!
Men en aften meddelte regeringen pludselig i tv-avisen, at de med dags varsel havde vedtaget en lov, der skulle standse den voldsomme prisudvikling i jord og fast ejendom. Fra den dag skulle man eje et hus i fem år, før det kunne sælges videre. Det trak fuldstændig gulvtæppet væk under en række store firmaer.

Allerede næste morgen blev vi indkaldt af banken og vore lån blev opsagt. Vi havde nu 10 dage til at protestere, ellers måtte vi betale tilbage. Næsten alle besluttede at protestere, simpelthen for at trække betalingen i de to – tre år, en retssag kunne vare, så de ikke straks gik konkurs.
Men den nat følte jeg Gud sige til mig, at jeg ikke skulle protestere men vedkende mig gælden.
Vi var seks investorer i et konsortium, som blev indkaldt til banken, da de 10 dage var gået. Jeg skyldte ca. 10 millioner. Her fik vi et ordentligt møgfald af bankdirektøren, fordi vi havde lånt så meget uden sikkerhed. Det endte med, at han nærmest smed os ud af kontoret. Men han bad mig blive.
– Hvorfor har De ikke protesteret som de andre? spurgte han.
– Fordi jeg jo har lånt pengene. Og jeg beklager, at jeg ikke kan betale dem tilbage.
– Men der må være en anden grund…
– Jo, jeg ville ellers ikke sige det, fordi jeg ikke regnede med, at de ville forstå det, men jeg er blevet kristen, og jeg føler, jeg skal vedkende mig min gæld, svarede Kurt lidt forlegen.
Bankdirektøren smilede og svarede: Det glæder mig at møde Dem. Jeg er også troende.

Kurt fik nu en ordning, så han kunne fortsætte med at arbejde sig ud af gælden uden at blive meldt konkurs.
– Da jeg tog hjem var jeg henrykt over, at Gud havde hjulpet mig. Og da jeg kort efter blev indkaldt til møde i en anden bank, hvor jeg også skyldte mange millioner, var jeg overmodig: „Det klarer vi ligesom sidste gang, Gud“ trallede jeg, da jeg kørte derhen.
Men her gik det helt anderledes. Bankdirektøren, som var ung, sagde hårdt og brutalt: – Inden ti dage skal vi have alle pengene, ellers er det konkurs. Dér er døren. De kan bare gå.
Jeg var chokeret. Jeg valgte en lille vej hjem, hvor jeg kunne standse bilen og bede Gud tilgive mig, at jeg havde været så bange og ikke haft tro til Gud, fordi det ikke var gået ligeså godt som første gang.

– Efter at have bedt i nogle timer, følte jeg igen en fred, selv om jeg var på vej mod konkurs og ikke anede mine råd. Da de ti dage var gået, mødte jeg igen i banken. Men i stedet for den unge direktør, sad der nu en ældre mand.
Han bad mig høfligt tage plads, bestilte kaffe og chokolade og begyndte med at undskylde, at banken ikke havde været mere ansvarlig, men blot havde lånt os alt for meget. Jeg afbrød ham og sagde, at det ikke var bankens skyld, men min. Jeg forstod ingen ting.
Han så ned i bogen, hvor hans kollega havde skrevet, at „bomben springer“ om ti dage. Han rystede på hovedet og fortalte, at den unge direktør ikke længere arbejdede i banken. Min sag ville nu blive lagt til side, og jeg skulle bare tage hjem og slappe af…
Jeg var målløs og slet ikke i tvivl om, at Gud igen havde grebet ind, smiler Kurt.

– Jeg kunne fortælle så mange eksempler på, at Gud har hjulpet mig. Det er helt utroligt. Jeg ville aldrig have troet det muligt! Jeg kender jo erhvervslivet og penge-verdenen. Der gives normalt ikke barmhjertighed.
Engang blev jeg indkaldt sammen med de andre investorer i et konsortium. Vi var seks. På mødet blev jeg tilbudt at sælge min andel for en meget lav pris.
Jeg forsøgte at forhandle og sagde, at jeg jo havde taget store lån og investeret meget mere, end det, de nu tilbød. Men nej, sagde forhandlingslederen. „De misforstår. Hvis De sælger Deres andel til de andre for den pris, så skylder de heller ikke noget mere på deres lån.“

Naturligvis skrev jeg straks under og alle var glade for den gode ordning.
Bagefter inviterede forhandleren mig endda på middag. Jeg fattede ingenting. Men så fortalte han mig, at bankens hovedsæde i Zürich havde stillet som betingelse, at jeg skulle købes ud af konsortiet for at de andre kunne få lov at fortsætte.
– Fortæl mig nu: Hvem er din rige onkel i Zürich? spurgte han.
Jeg måtte bare svare, at jeg ikke kendte en eneste af folkene i bankens hovedsæde og at jeg ingen familiemedlemmer havde dér.
Det havde han svært ved at tro, men det var sandt, bedyrer Kurt.

Midt i den voldsomme krise havde Kurts hustru vendt ryggen til ham.
– Hun sagde endda til mig, at jeg havde godt af at miste alting, husker Kurt – uden bitterhed.
På grund af skilsmissen, mistede han også sit store velhaverhus og meget andet. Gælden var i alt på ca. 100 schweizer millioner!
Blandt forretningsvennerne var den danske bankmatador, Alex Brask Thomsen, som stiftede Finansbanken og boede i Schweiz med sin hustru Karen.
– Vi kendte hinanden som forretningsmænd men havde også gode diskussioner om tro og Jesus Kristus, husker Kurt og smiler ved de gode minder om den nu afdøde bankmand.
– Lis og jeg har også besøgt ham og Karen på deres store gods Overgaard ved Randers.

Lis kom nemlig ind i billedet gennem kirken, hvor Kurt nu kom:
– Jeg kunne godt li’ Kurt, men jeg var blevet så skuffet over mænd, at jeg ikke turde begive mig ud i et nyt forhold. Derfor holdt jeg meget afstand af ham, og han troede ikke, jeg brød mig om ham. Men Gud førte os sammen.
– Hvordan?
– Da jeg var blevet forelsket i Kurt, sagde jeg til Gud, at hvis det var Hans vilje, så måtte han give mig et tegn. Jeg skrev på en seddel i min bibel: Hvis jeg skal giftes med Kurt, så lad ham få Esajas 43, 1-3.
En måned senere viste Kurt mig en dag en side fra en dagbog, som en enke havde givet ham efter at en af hans venner var død. „Det vers ønskede min mand, at du skulle have“, havde hun sagt. Det var netop versene fra Esajas Bog kap. 43, vers 1-3.
Jeg tog min bibel og slog den op på de samme ord og viste ham sedlen. Vi var begge forbløffede over Guds tydelige svar, men ikke længere i tvivl!

Lis var i mellemtiden blevet skilt fra sin første utro ægtemand. Han ejede 14 frisørsaloner og havde tilbudt Lis at overtage den nyeste og mindste af dem. Hun havde snakket med de kristne venner, og efter bøn havde hun købt salonen. Umiddelbart efter begyndte det at gå dårligt for hendes tidligere mand. Han mistede den ene salon efter den anden.
– I dag er der kun én tilbage af de 14, og det er min, fortæller Lis, som ikke kan undgå at føle, at Guds velsignelse har været over hende, mens hendes mand, som ikke ønskede velsignelsen ved at følge Gud, har fået det modsatte.

Da Lis og Kurt var i Danmark på sommerferie i forbindelse med interviewet, ville de opsøge hendes bror i Holbæk. Men døren var låst. Senere fandt politiet ud af, at broderen havde ligget død i to uger. I samme opgang blev en anden person for øvrigt fundet, som havde ligget død endnu længere. Det blev nævnt i pressen i begyndelsen af august.
Det var en trist oplevelse for parret midt i deres sommerferie. Efter at være kørt hjem til Schweiz måtte de derfor vende tilbage med fly for at være med til begravelsen.
De håber, at de næste gang kommer til Danmark under mere positive omstændigheder, for især Kurt vil gerne dele sin viden og sine idéer og erfaringer med Guds velsignelse i det almindelige liv, såvel familielivet som erhvervslivet.

Lis og Kurt har lidt svært ved at forstå trægheden i den traditionelle form for kirke og kristendom. De synes, at Bibelen taler så klart om velsignelse og helbredelse, og de har selv oplevet så mange svar på bøn, når de tog løfterne alvorlige.
De snakker da også med deres forretningsforbindelser og kunder om det, de selv har oplevet, og den ene efter den anden kirkefremmede bliver selv kristen.
Derfor er de også med til at arrangere møder for kirkefremmede med f.eks. helbre-delsesevangelisten Charles Ndifon, ligesom Kurt står for en kristen mande-forening i Schweiz.

I dag driver Kurt bl.a. et vinfirma, som han leder efter sine nye værdier. Med i ledelsen er en verdensmester i vinsmagning, som også er kristen. De satser på at udvikle vinen ved at samarbejde med vinbønderne om bedre bearbejdning af vinen. På den måde får både køber og sælger gavn af samarbejdet.
Kurt Bühlmann er også rådgiver for en gruppe rige investorer. Indtil videre er det dem, der tjener på hans viden og evner.
– Når man er forretningsmand som jeg, så er det ikke så svært at tjene penge, siger han åbent.
– Man véd, hvordan det kan gøres. Men i dag kender jeg forskellen på rigdom og velstand. Jagten på rigdom binder os og ødelægger os. Men når vi følger Guds idéer, så får vi en velstand, som gør os tilfredse, og som vi kan velsigne andre med.