Ny vice-forstander på Djurslands Efterskole
Kaj Markussen er pr. 1. marts blevet ansat som viceforstander på Djurslands Efterskole. Der er tale om en helt ny stilling, som er oprettet for at forbedre skolens kommunikation internt såvel som eksternt, og som vil give forstanderen mere tid sammen med skolens elever.
Kaj Markussen, der bl.a. underviser i matematik, musik og kristendom, var i forvejen ansat som lærer ved Djurslands Efterskole.