På fredsmission gennem muslimske lande: Fredskaravane fra Christiania til Jerusalem

Den kristne fredsaktivist Paul Denton fra Sydafrika har valgt Christiania som udgangspunkt for sin fredskaravane. Han mener også, at danske kristne skal gå foran i at definere grænsen mellem ytringsfrihed og blasfemi…Den sydafrikanske kristne fredsaktivist Paul Denton påbegyndte i fredags sin fredskaravane fra Christiania til Jerusalem. Han vil sende et budskab om fred og om, at kristne ikke skal finde sig i, at medierne nedgør Jesus.

Paul Denton rejser på fredsmarch – ofte sammen med sin familie. Denne gang starter han dog alene – fra Christiania.

I fredags var Natkirken på Christiania rammen om et alternativt arrangement.Den sydafrikanske fredsaktivist Paul Denton indledte sin fredskaravane.
– Den kristne fredskaravane vil rejse gennem landene til Jerusalem med et budskab om fred, forsoning og håb – gennem Jesus, forklarer Paul Denton.
Paul Denton rejser sammen med andre aktivister gennem Europa til Tyrkiet, hvor de slutter sig til en større fredsmarch med 2-3.000 deltagere. De drager derefter sammen videre gennem Syrien og Jordan for at vandre det sidste stykke til Jerusalem.
John Andersen, der er præst i Natkirken, glæder sig over at kunne bede for Paul Denton og sende ham afsted i hans kristne mission blandt New-Age-fredsaktivister.
– Vi er kirke midt i et alternativt miljø. Og vi vil gerne vise, at der er nogle kristne, som tror på Jesus – at han er vejen til forsoning og fred, forklarer John Andersen.

Christiania og ‘Peace’

Det er ikke en tilfældighed, at fredskaravanen tager sit udgangspunkt i Danmark.
– Danmark blev valgt på grund af de seneste kontroverser om Muhammed-tegningerne, siger Paul Denton.
For ud over at sprede budskab om fred fra Gud har Paul Denton også en anden dagsorden.
– Vi kristne er nødt til at se på forholdet mellem ytringsfrihed og bespottelse af Jesus, siger Paul Denton.
Han ser den åndelige fattigdom i Europa som den egent-lige årsag til, at vi i høj grad accepterer, at Guds navn bliver nedgjort i medierne.

Ønsker blasfemilov

– Vi er nødt til at behandle Guds navn som et helligt navn
Paul Denton mener, at danske kristne bør gå foran, når der skal defineres rammer for, hvordan man bør behandle de forskellige religioner i medierne.
– Jeg foreslår, at de kristne her i landet nedfælder en række retningslinier, som definerer, hvor grænsen går for ytringsfriheden, når det gælder frygt for fremmede, religion og hadefuld tale, siger Paul Denton.
Han mener også, at tiden er inde til at indføre en blasfemilovgivning, der beskytter mod krænkelser af folks religøse følelser.
Udover at det skal hjælpe de kristne til at gå imod medierne, når de nedgør Jesus og Gud, mener Paul Denton, at det også vil hjælpe os i forholdet til muslimerne.
– Det er måske en meget mild tilgang, men kun gennem ikke-vold og respekt vil muslimerne begynde at se på de kristne på en anderledes måde, forklarer han.