Politikeren: – Jeg er folkets tjener
her om at tjene andre
Jesu disciple sidder ved påskemåltidet og diskuterer, hvem af dem der skal regnes for den største. Men Jesus stopper diskussionen og forklarer, at der ingen forskel er på den ældste og den yngste eller på lederen og den, der tjener. Hvem er størst, den der sidder til bords, eller den, der tjener? spørger han og svarer selv: Jeg er iblandt jer som den, der tjener.
Jesus, som har fået overdraget Guds rige, er selv tjeneren. Han overdrager det selv samme rige til os alle, så vi kan spise og drikke ved hans bord.
Som folkevalgt politiker er magt og indflydelse en fast følgesvend. Det gælder om at fremme sine ønsker og visioner for samfundet. Man sidder med ved bordet, hvor de vigtige beslutninger træffes. Sådan er folkestyre, og det er der ikke noget ondt eller forkert i. Vi er alle forpligtede til bruge de evner og talenter, som Vorherre har givet os. Det beskriver K.L. Aastrup smukt i sin salme Du gav mig o herre en lod af din jord:
Så lær mig da, Herre,
at dig til behag
jeg bruger det pund,
mig blev givet.
At fylde med hæderligt
virke min dag,
at hjælpe og værne
om den, som er svag,
At elske, thi deri er livet.
Disse ord har jeg taget med mig i mit politiske virke som en påmindelse om det ansvar og den opgave, jeg er blevet givet. Ordene bør faktisk være en påmindelse for os alle. For vi står alle til ansvar, ikke kun for Vorherre, men også for vore medmennesker. Vi bør gennem vort virke stræbe efter at bruge den gave, som livet er, til at være noget for hinanden. Også når det gælder hverdagens små eller store opgaver og udfordringer.
I politik har landets ministre størst indflydelse. De har den absolutte magtposition. Derfor er det nærliggende at mene, at ministrene også beklæder landets herredømme. Men det er tankevækkende, at ordet minister, der oprinder fra latin, faktisk betyder tjener. Folkevalgte og ministre har altså i udgangspunktet en tjenende funktion over for befolkningen. Det udgangspunkt kræver ydmyghed og den allerstørste ansvarsfølelse.
Jeg føler selv dette ansvar, især når jeg som lovgiver må træffe vanskelige beslutninger, der direkte berører medborgeres hverdag og vilkår. Det kan være beslutninger om at sende unge danske mænd og kvinder i krig eller vigtige etiske og moralske spørgsmål.
I sådanne tilfælde må jeg søge min egen samvittighed og de værdier, jeg repræsenterer, for at finde svar. Eller med K.L. Aastrups ord: bruge den gave jeg er blevet givet, til med hæderlighed at hjælpe og værne om de svageste i samfundet, og til i handling at elske min næste.
Magten korrumperer, siges det, og vores fælles historie bekræfter, at det kan være sandt. Derfor skal magt anvendes med den allerstørste varsomhed og ydmyghed. Vi magthavere er særligt forpligtet til, at magten ikke udmøntes i hovmod og selvhøjtidelighed. For vi er alle lige for Vorherre, uanset om vi er tjenere eller herremænd. I livets dybe sammenhæng er vi mennesker lige store eller lige små.
På en stjerneklar aften, hvor skaberværket bevæger mig, har jeg ofte tænkt på ordene fra Salmernes bog kapitel otte: Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker det, et menneskebarn, at du tager dig af det?
Når denne undren over skaberværket opstår, så sættes Guds storhed i et perspektiv, hvor undren må få følgeskab af taknemmelighed.
Interview: Kristeligt
Pressebureau
