Fokus på Israel
I Flade Præstegård ved Frederikshavn taler Erik Fanø om Israels betydning i fortid, nutid og fremtid den 5.-6. maj. Det er anden gang i år, at sognet sætter fokus på Israel.
Erik Fanø er pensioneret læge, men har desuden i mange år studeret de bibelske skrifter, særlig Det Gamle Testamente. Fredag aften fortæller han om Israels betydning fra Edens have til Jesu tid. Lørdag formiddag gælder det den åndelige kamp, der udspilles i verden i dag. Og lørdag eftermiddag taler han om den sidste tid med Jesu genkomst og evighedens perspektiv.
– hb