Indisk tv-prædikant til Horsens i Kristi Himmelfartsferien

Horsens er kendt for at tiltrække verdenskendte popmusikere. Nu får byen besøg af indiske prædikant Dr. Paul DhinakaranI Kristi Himmelfartsferien den 25.-26.-27. maj får Danmark en sjælden gæst på besøg. Det er Dr. Paul Dhinakaran fra organisationen ”Jesus Calls Ministries” i Indien, som bliver hovedtaler ved seks møder i Teatersalen i Horsens Håndværkerforening.

Dr. Paul Dhinakaran fra ”Jesus Calls Ministries” har en omfattende TV- tjeneste, som sender det kristne budskab om Guds kærlighed og kraft over det meste af verden.

Dr.Paul Dhinakaran fra ”Jesus Calls Ministries” har en omfattende TV- tjeneste, som sender det kristne budskab om Guds kærlighed og helbredende kraft over det meste af verden. Deres programmer sendes på over 20 satellitkanaler og på 13 sprog. Her på vores breddegrader kan man bl.a. se Dr.Paul Dhinakaran på den nye kristne kanal DKNET TV.
– Derudover er organisationen ”Jesus Calls Ministries” især kendt for deres kraftfulde bønnetjeneste, fortæller Tv-prædikant Erling Ilsøe Nielsen, der er arrangør af møderne i Horsens.
– Organisationen har bygget otte såkaldte ”Prayer Towers” i Indien, det vil sige bønnecentre, hvor flere tusinde forbedere er tilknyttet og mennesker valfarter til for at få forbøn. Hver dag svarer organisationen på ca. 8.000 e-mail, 6.000 telefonopkald og 4.000 breve.
”Jesus Calls Ministries” har også et kristent universitet med 5.000 studenter, hvor de uddanner kristne ledere. Sideløbende holder organisationen kæmpe kampagner over hele Indien ofte med en halv million deltagere.

Mirakuløse helbredelser

– Jeg har flere gange oplevet, hvordan Helligånden giver Dr. Paul Dhinakaran navnene på personer blandt tilhørerne. Og hvorledes Helligånden giver ham indsigt i detaljer fra disse personers fortid, nutid og fremtid.
Mange bliver kristne og oplever fantastiske mirakuløse helbredelser igennem Dr. Paul Dhinakarans tjeneste, fortæller Erling Ilsøe Nielsen.