Israel: Ehud Olmert vandt valget

Kadima partiet fik ikke så mange stemmer som ventet, men vandt valget(Jerusalem): Det nystartede parti Kadima vandt valget i Israel.

Israelerne markerede slutspurten i valgkampen med plakater i indkørslen til Jerusalem tirsdag formiddag

Med kun 29 af 120 pladser i Knesset fik fungerende statsminister Ehud Olmert ikke den tilslutning han havde håbet på.
Efter at statsminister Ariel Sharon forlod Likud og startede Kadima, lå partiet til at få omkring 40 mandater ifølge meningsmålingerne. Det blev til langt mindre, men nok til at Olmert sansynligvis får opgaven med at danne ny regering.
Olmert behøver en koalition på 61 medlemmer af det israelske parlament, Knesset.
Han vil formentlig få Amir Peretz fra Arbejderpartiet, der blev det næst største parti med 20 mandater, med sig. Peretz, som er gammel fagforeningsleder, håber på, at der nu bliver flere penge til kommuner, fattige og arbejdsløse.

Stabil tilslutning
til religiøse partier

De religiøse partier har en ganske stabil tilslutning. Det ultraortodokse Shas-parti fik 12 mandater, samme antal som Likud. Shas får de fleste af deres stemmer fra religiøse sefardijøder med baggrund fra Levanten. Det forenede parti for Tora og jødedom fik seks mandater, hovedsagelig fra religiøse ashkenasi-jøder med europæisk baggrund.
Immigrantpartiet Israel Beiteinu er nu det femte største parti med 11 mandater. Det ledes af den russiske immigrant Avigdor Lieberman, som gjorde et godt valg. Han er efter alt at dømme interesseret i at sidde med i en regering.
Lieberman har lovet at gøre alt hvad han kan for at standse volden, hvad enten den kommer fra palæstina-araberne eller kriminelle. Han har desuden antydet, at Israel og PLO kan bytte land, så israelske arabere bliver palæstina-arabere i PLO-kontrollerede områder.

Pensionist overrasker

Statsminister Ehud Olmert fra Sharon-partiet Kadima beder ved Grædemuren

Valgets store overraskelse var pensionist Rafi Eitan (80), som har arbejdet i efterretningstjenesten Mossad. Hans pensionistparti Gil gik fra nul til syv pladser i nationalforsamlingen.
Han vil kæmpe for bedre tilbud til landets ældre. Pensionistpartiet har nok også fået stemmer fra unge mennesker, som føler, at de ikke har økonomisk styrke til at skulle tage sig af deres forældre.

Netanyahu tabte

Valgets taber var Binyamin Netanyahu og Likud-partiet, som kun fik 12 mandater. Ved forrige valg fik de 38 mandater.
Israelske analytikere påpeger, at det er flere årsager til valgnederlaget. For det første tog statsminister Ariel Sharon mange partimedlemmer med sig, da han startede Kadima. Nogen har også givet tidligere finansminister Netanyahu skylden for at antallet af fattige er steget og børnecheken er reduceret.
Dette har formentlig ført til at Likud har tabt både til Arbejderpartiet, Israel Beiteinu og Pensionistpartiet.
Desuden mener en kommentator til venstre at Netanyahu har været for dogmatisk når det gælder opgivelse af land til palæstina-araberne.
Andre siger, at dette var et valg, som er domineret af økonomi og indenrigssager.
Netanyahu sagde, at han ikke kommer til at trække sig efter valgnederlaget, men vil forsøge at genrejse Likud.
Fælleslisten af højrepartierne National union og Det nationalreligiøse parti fik ni pladser i Knesset.
De tre arabiske partier har ni mandater. Den forenede arabiske liste fik tre pladser, Balad tre pladser og Hadash tre pladser.
Venstrepartiet Meretz, som nu ledes af Yossi Beilin, fik fem pladser i parlamentet.


Artiklen fortsætter efter annoncen: