Nyt sogn på vej i Ørestaden
Den ny bydel Ørestad i København skal have sit helt eget sognI disse dage og år skrives der Danmarkshistorie. Vi skal 250 år tilbage i tiden, til Frederiksstadens anlæggelse i midten af 1700-tallet, for at finde et projekt, der i omfang kommer i nærheden af Ørestad.
Der opføres jævnligt store og flotte byggerier rundt om i landet, men kun sjældent hele bydele. I København er det endnu mere et særsyn, fordi en hel bydel kræver stor plads, og ledig plads er der ikke meget af i Hovedstaden. Undtagen på Amager!
Ud mod det enorme naturområde Amager Fælled er et stykke jord på 310 hektar udlagt til bebyggelse. Siden midten af 90erne har der været fuld drøn på kranerne. Der er bygget metro, gravet kanaler og anlagt veje.
Her er Skandinaviens største shoppingcenter, Fields. DR Byen er ved at blive taget i brug. En del erhvervsvirksomheder har allerede etableret sig i Ørestad City, bl.a. Novo Nordisk og DELL. Der bygges skoler, insitutioner, gymnasier, kollegier og IT-universitet. Kulturministeriet rykker herud. Overalt skyder nye byggerier op.
Ørestad udvikles over en periode på 20-30 år. Sluttidspunktet for byggeriet ligger ikke fast. 60.000 mennesker kommer til at arbejde i Ørestad. 20.000 mennesker kommer til at studere der, og man taler om, at der kommer til at bo omkring 20.000 mennesker.
For nuværende er der godt 3.300 boliger, heraf ca. 500 kollegieværelser. I Ørestad Syd kommer der til at bo lige så mange mennesker som i en dansk provinsby. Ørestad er allerede at betragte som en by i drift, men også som en by uden kirke.
Folkekirken forventer, at Ørestad Syd kommer til at udgøre et selvstændigt sogn og arbejder for at kunne påbegynde opførelse af en kirke og et kirkecenter, når der er ca. 5.000 beboere i bykvarteret – altså om nogle år. Det er Solvang Kirke på Amager, der har reserveret jorden til det.
Det store spørgsmål er så: Har frikirkerne noget at byde ind med i Ørestad? Udfordringen har stillet spørgsmålet til Thomas Baldur fra Missionsforbundets kirke, Bethelkirken på Amager, som har skrevet om det i Missionsforbundets blad, Magasinet, og til Lars Thorndal, præst i Købnerkirken, som er en baptistkirke på Amager.
Thomas Baldur siger:
– Hvis jeg havde pioneren og menighedsplanteren i mig, havde jeg måske et bedre bud. Jeg ser behovet, men ved, at jeg personlighedsmæssigt ikke er gearet til selv at plante en menighed. Men jeg vil gerne være med til at skabe opmærksomhed omkring denne nye mulighed og den oplagte udfordring, der ligger og venter på os.
– Mit håb er, at der på tværs af flere kirkesamfund kunne arbejdes sammen og satses stort. Men et sådant apparat er tungt at løbe i gang, siger Thomas Baldur og fortsætter:
– Set med mine øjne, er det vigtigt, at en eller flere personer konkret oplever, at Herren lægger dem på sinde at flytte til Ørestad og begynde en menighed, og at der er en tilstrækkelig ressourcestærk koalition, der bakker op om det.
– Det er for mig væsentligt, at koalitionen ikke er så snævert teologisk defineret, som f.eks. Frikirkenet eller et enkelt kirkesamfund.
– Jeg så hellere, at den ideologi, der ligger bag f.eks. emerging church-sproget (opkommende kirke) kom til at præge tiltaget, så Ørestad får en tidssvarende, progressiv, banebrydende kirke, der kan matche den progressivitet, der i øvrigt søges udtrykt i bydelen, afslutter Thomas Baldur.
Lars Thorndal fra Køben-havnerkirken på Amager siger:
– At Ørestad får brug for en frikirke, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Hele bydelen vil summe af innovative mennesker, som ikke vil være bange for at gå nye veje i såvel deres verdslige som åndelige liv.
– Jeg deler det samme håb som Thomas Baldur giver udtryk for, at der vil komme nogle kristne pionerer til Ørestad med en økumenisk indstilling. Vi vil som Baptistkirke på Amager hilse enhver ny kristen menighed i Ørestad velkommen og hjælpe så godt vi nu magter, afslutter Lars Thorndal.
