Åndens ild brænder stadig i Los Angeles

– Vi må holde fast i budskabet om Helligåndens salvelse og dåb, siger sognepræst Stig Christensen, der var med til fejringen af 100-års jubilæet for pinsevækkelsenTusindvis af pinsefolk og kristne karismatikere var samlet i Los Angeles den sidste uge i april for at fejre 100-året for det, der regnes som startskuddet for den største kirkelige vækkelse i nyere tid. Sognepræst Stig Christensen fra Sønderborg var med.

– På en dansker virker det overvældende og samtidig inspirerende, siger sognepræst Stig Christensen om mødet med de amerikanske pinsekirker.

Tusindvis af kristne fra hele verden var den 25. til den 29. april samlet i Los Angeles. Formålet var med et storstilet arrangement at fejre 100-året for den vækkelse, der fandt sted i en lille kirke på gaden ved navn Azusa Street.
Blandt deltagerne var pinsefolk fra hele kloden. Men da den åndelige vækkelse i Los Angeles i 1906 også har været grundlaget for senere vækkelser op gennem forrige århundrede, var der også repræsentanter fra andre såkaldt karismatiske kirker.
Fra Danmark deltog Stig Christensen, der er sognepræst i Sct. Marie Kirke i Sønderborg.
– Det var vældig godt og inspirerende, men samtidig meget anderledes at opleve amerikansk kirkeliv. Særligt de gange, hvor menigheden svarer med ”amen” og ”halleluja”, klapper og tager hinanden i hænderne. På en dansker virker det overvældende og samtidig inspirerende, for man oplever en anden form for kirkeliv end den, man er vant til, siger Stig Christensen.

Pinsebevægelsen kan med fejringen af 100-års jubilæet se tilbage på en forrygende udvikling, som startede i det små. I et hjem på Bonnie Brae Street holdt baptistpræsten William J. Seymour bønnemøder. I foråret 1906 besluttede man at holde et ti-dages bønnemøde fra Kristi Himmelfart til pinsedag – ligesom disciplene. Formålet skulle være at bede Gud om en særlig fylde af Helligånden.
Den 9. april 1906 brød det igennem. Mange af deltagerne oplevede et møde med Guds Helligånd på en så ny og anderledes måde, at rygterne spredtes, og mange begyndte at strømme til møderne. Snart var lokalerne for små, og man lejede sig ind i en lille faldefærdig kirkebygning på adressen Azusa Street 312. Dette blev stedet, hvor hundredvis af lokale såvel som tilrejsende stiftede bekendtskab med det, vi i dag kender som pinsevækkelsen.

Konferencen i Los Angeles blev også benyttet til at fortælle om den store vækst, pinsekirkerne har oplevet og stadig oplever i flere dele af verden. I dag er der ca. 600 millioner kristne, som enten tilhører en pinsekirke eller en kirke, som er præget af den karismatiske bevægelse.
Især i Asien og Afrika oplever man fortsat stor vækst i disse kirker. Det eneste kontinent, hvor pinsekirkerne ikke har så stor fremgang, er i Europa. Dette kunne også ses på konferencens talerliste. Der var adskillige talere fra Sydamerika, Asien og Afrika, men blot en enkelt fra Europa, nemlig nigerianeren Sunday Adelaya fra Ukraine.
Stig Christensen er bedrøvet over udviklingen i Europa, men han mener, at der er håb, hvis vi søger hjælp i andre verdensdele.
– Hvis man skal hente åndelig inspiration, skal man have øjnene åbne for Afrika og Asien. Der er en åndelig kraft og et engagement, hvor de virkelig har noget at give, fortæller en begejstret Stig Christensen.

– Det var mødet med Benny Hinn, hvor jeg opfattede, at Guds ånd virkede stærkest, siger Stig Christensen

Sammen med de øvrige deltagere på konferencen kunne Stig Christensen opleve møder med en perlerække af kendte prædikanter, heriblandt Steve Hill, Reinhard Bonnke, Benny Hinn, Kenneth Copeland og Rick Warren.
Af alle møderne er Stig Christensen dog ikke i tvivl om, hvilket der greb ham mest:
– Det var mødet med Benny Hinn, jeg fik mest ud af, og hvor jeg opfattede, at Guds ånd virkede stærkest, fortæller Stig Christensen. Han hæftede sig ved Benny Hinns rolige stil, men særligt ved de mirakler, der skete.
– Der skete nogle markante helbredelser ved det møde. Det er for eksempel første gang, jeg har set, at en, der sad i rullestol, blev helbredt. Bagefter gik hun frem og tilbage over platformen. En anden, der havde været sengeliggende i to år på grund af lammelser, kom også i en rullestol, men kunne gå bagefter.

I forbindelse med tilmeldingen til konferencen havde arrangørerne bedt om, at præster fra forskellige lande meldte sig til tjeneste. Præsten fra Sønderborg havde også meldt sig. Han indgik derfor i et team på 300 præster, som skulle bære et skilt, så de øvrige deltagere kunne henvende sig til dem for en samtale eller for forbøn. Præsterne var også med som forbedere under nogle af møderne.
– Vi fik blandt andet tildelt en opgave den sidste aften, hvor der var et særligt ungdomsmøde. Her skulle vi give noget af Azusa-velsignelsen videre til de ca. 15.000 unge, der var til stede. Det var ordnet sådan, at præsterne stillede sig op i rækker. De unge gik forbi, og så bad man for dem, fortæller Stig Christensen.

Hjemme igen i Danmark gør Stig Christensen status over de fem dage i Los Angeles.
– Alle talerne var enige om at holde fast i pinsebudskabet om Helligåndens salvelse og dåb. Det er jeg også enig i, siger Stig Christensen. Han mener, der fortsat er en vækkelse og et budskab at sprede.
– Det er afgørende, at hvis man ikke holder fast på det budskab, så forsvinder den vækkelse, der er i det. Og der er stadig mange mennesker, som er kristne og troende, men ikke dermed har oplevet Helligåndens salvelse og fylde. Dermed være ikke sagt, at der ikke også er gode evangelikale menigheder, som ikke lægger vægt på det karismatiske, slutter Stig Chistensen.