Bed til Gud – og forvent et svar

John Mester-Christensen fra Malmø er med i initiativgruppen for bønne-netværket Bedehus DanmarkI Bedehus Danmark er du med til at koordinere bøn for Danmark. Hvordan foregår det?
– Jeg er webmaster for Bedehus Danmark og har ansvaret for hjemmesiden Bedehus.dk. Der opdaterer jeg siden med bedeemner hver uge og
holder styr på koordinatorer og menigheder og grupper, der har bønnevagt. Jeg har også kontakt til andre, der leverer bedeemner, f.eks. Åbne Døre. Derudover er jeg parat, hvis der kommer noget meget aktuelt, så det kan komme på siden.
Vores målsætning er, at vi beder alle ugens dage, hele året, indtil Herren kommer igen. Der tror jeg på, at vi oplever masser af bønnesvar, uden at vi selv ser det. Vi har stort set fyldt op med bønnegrupper
hele måneden. De måneder, hvor der er fem torsdage, er der fire dage, som vi ikke har fyldt op, men vi har stort set fyldt op. Vi beder blandt andet konkret om, at niveauet i medier må ændres,
og det tror jeg også kommer til at ske.

Hvorfor er det efter din mening vigtigt at bede?

– Jeg er ikke en bønneekspert, men min oplevelse er,
at i bønnen er jeg i nærkontakt med himlens og jordens skaber. Det skaber respekt og ærefrygt. Jeg er et Guds barn og en discipel og lærling til
Jesus Kristus. Jeg må høre, hvad hans vilje er, og det gør jeg i bønnen. Dagens tekst siger: ”Den,
der søger, finder”. Man kan søge efter meget. Man kan søge på internettet. I bønnen søger jeg Herrens vilje, og der finder jeg den. Det, jeg ønsker,
er at komme dybere ind i Guds væsen og kende hans vilje og opnå hans ledelse med mit liv.
At han dirigerer takten, og jeg forstår, at jeg er en discipel, som får mine direktiver direkte fra hovedkvarteret.

Hvad betyder det for dig, at Jesus siger ”Bed, så skal I få”?


– Jeg har levet i dette vers i flere dage, selv om jeg har været en kristen i mere end 50 år. Det er blevet nyt for mig. Det, jeg faldt over nu igen, er: Tænk, hvor utrolig enkelt og uden omsvøb det er, når Jesus
underviser og siger: ”Bed, og du skal få.” I næste vers understreger Jesus det igen: ”Den, der beder, får.” Det er fantastisk. Og her kommer troen ind. I skal få. Vi beder ofte, uden at vi tænker på, at der skal komme et svar. Vi beder: – Herre velsign
min familie, mit arbejde, min menighed… Når vi beder
om at få et bønnesvar, så skal vi bede for at få et bønnesvar. Vi understreger det meget i vores kirke, hvor vi har en bønneskole hver tirsdag. Vi understreger, at når vi beder, forventer vi, at vi har fået et svar. Og vi får et svar. Med den indstilling vil vi blive forbavsede over, hvad vi får. Ikke blot til os selv, men også for andre.

Hvad skyldes det efter din mening at vi nogle gange beder, men ikke får det, vi beder om?
– Ofte regner vi med at få et svar, som vi selv vil have det. Men vi skal regne med, at Gud er vores fader. Han vil altid det bedste for sine børn.
Det svar, vi får, er derfor altid det bedste. Får vi imidlertid ikke noget svar, kan det være et svar i sig selv. Jeg opfordrer dig til at skrive dine bedeemner ned og så kontrollere din bedeliste efter et halvt år. Det har jeg selv prøvet, og jeg fandt ud af, at Herren havde svaret på noget af det, uden at jeg vidste af det.
Salmisten siger: ”Lov Herren og glem ikke hans velgerninger.” Jeg har glemt, hvad Herren har gjort for mig. Men når jeg ser efter, ser jeg, at jeg har fået. Problemet er, at ofte går vi videre i vores eget ræs.
Vi får, hvad vi beder om. Det er bare ikke altid, vi tænker på det.

Kan vi gøre noget for at blive bedre til at bede, og i givet fald hvad?
– I grunden kan jeg ikke lide spørgsmålet. Det lyder, som om vi skal præstere noget. Herren inddeler os ikke i et skema hvor vi skal bede fem gange på bestemte tidspunkter, eller som man gør i forskellige
religioner. Vi lever i en intim relation til Jesus. Og vores relation gør, at vi altid lever i
bønnen, uden at vi knæler ned på et bedetæppe.
Jesus beder os dog gå ind i vores kammer for at bede, uden at folk skal se på det.
Men vi går ind og søger Herren i den intime relation. Det er som en vejrtrækning. Vi lever i den, men tænker ikke altid over den.
Sådan er det med relationen. Vi lever i den med Herren i bønnen – altid.