Religion er ikke kun en privatsag

En bølge ind over Europa kræver Gud og al religion ud af det offentlige rum. Gud og religion henvises til privatsfæren. Vi ser det meget tydeligt i Frankrig, men bølgen har også nået de danske strande.
SF og Socialdemokratiet har længe talt for at adskille politik og religion på alle måder. Det Radikale Venstre er for alvor hoppet med på vognen og er ved at udvikle sig til at blive Folketingets mest religionsskeptiske parti. Men noget kan tyde på, at de nu vil blive overhalet indenom af Venstre.
Venstre har for mange stået som et af kristendommens og religionernes bolværk i Danmark, men vi kan ikke længere regne med Venstre på dette felt. Irene Simonsen har rodet godt og grundigt rundt i begreberne. Jens Rohde fortalte højlydt den danske befolkning, at han ikke kunne deltage i Folketingets åbningsgudstjeneste med en indremissionsk præst og meldte sig senere ud af folkekirken i protest mod nogle præster, der tog næstekærlighedsbudet alvorligt. Anders Fogh Rasmussen tog imod de homoseksuelles hæderstegn som Årets Laks og har gang på gang plæderet for, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum. Mange husker hans Vartov-tale i København fulgt op af tilsvarende udtalelser i tv-udsendelsen ”Profilen”
Senest har statsminister Anders Fogh Rasmussen været på banen i en stor artikel i Politiken. Her slår han fast, at staten ikke har nogen religion, at kirken ikke skal have nogen ydre magt, og at ingen skal kunne tale på dens vegne. Det er uhyrligt, at statsministeren kan sige sådan, når Grundloven siger, at Den Evangelisk-Lutherske Kirke understøttes af staten.
På den anden side står Dansk Folkeparti, der bryster sig af et kristent menneskesyn, men nedskriver kristendommen til en dyrkelse af danskhed og afvisning af fremmede, og på DF’s højrefløj vokser en antireligiøsitet frem, som hylder kristendom som dansk kulturgrundlag, men reelt tager afstand fra kristendom som et trosanliggende.
Det sker i et Danmark, der bygger på et demokrati, der er bygget op på kristentroens fundament. Demokratiet med de universelle værdier er forenklet sagt kristent. Derfor er det en katastrofe, hvis vi lader politikerne trække religionen ud af det offentlige rum. Kristendommen er ikke kun en privatsag, kristendommen er det fundament, vort samfund hviler på, og Gud skal for alvor tilbage i det offentlige rum.