Forsøger at hjælpe irakiske asylansøgere
Flygtningemedarbejder Vagn Christensen, IM, forsøger nu at overtale integrationsministeren til at gribe ind for at hjælpe de 600 irakiske asylansøgere.I et åbent brev til Rikke Hvilshøj påpeger han, at problemerne skyldes beslutninger, som blev taget af udlændingemyndighederne i 2002 og 2003. Derfor er de 600 irakiske asylsøgere nu blevet permanente beboere i centrene.
Allerede dengang havde de boet flere år i asylcentre.
– Kun en omstødning af afgørelserne i disse asylsager eller et politisk indgreb kan ændre situationen for irakerne i Danmark, siger Vagn Christensen.
– Det var Udlændingestyrelsen og Flygningenævnet, der i 2002 og 2003 i teorien besluttede at udvise irakiske flygtninge vel vidende, at dette ikke var muligt i praksis. Der var bl.a. møder i Udlændingestyrelsen og en underskriftsindsamling vendt mod Flygningenævnet, hvor det blev fremhævet, at der nu vil være udsigt til, at de kommer til at vente i årevis i denne uvisse situation – uden rettigheder.
Integrationsministeren er nu skredet til handling: Afviste asylsøgere får mulighed for at et gratis besøg i deres hjemland før en endelig udvisning.
Omkring 100 af de irakiske flygtninge er kristne, og deres fohold blev omtalt i Udfordringen uge 23
– Tore