Had og kærlighed er ikke altid modsætninger
Vibeke Møller er læge, familie-
terapeut og landsleder af Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt Misbrugte (KRIS).
Her fortæller hun om at elske og hade.Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. (Lukas 14,25-35)
Jesus taler her om prisen for at følge ham. Prisen for at følge Jesus er at hade sig selv.
Hver gang jeg læser denne tekst, får jeg en dårlig smag i munden, fordi Jesus inviterer mig til at hade mig selv, hvis jeg vil følge ham. Det lyder så hårdt og så svært. Og jeg har lyst til at springe denne tekst over. Det ligner slet ikke den Gud, jeg elsker. Måske har jeg misforstået noget. Betyder teksten virkelig, at jeg skal hade mig selv? Eller betyder at hade noget andet i denne sammenhæng?
Ved at læse diverse bøger har jeg fundet ud af, at hade i denne sammenhæng betyder at sætte Jesus først og sig selv og andre på anden- og tredje-pladsen. Pyha, jeg behøver altså ikke gå rundt og hade mig selv og andre. Jesus ønsker os for sig selv. Han ønsker at have førsteprioritet i vores liv, han ønsker vores nærhed, og han ønsker plads og rum. Det er en anden betydning end den, vi normalt forbinder med ordet had.
Den form for had, som vi kender, er noget, jeg møder hver dag i mit arbejde som terapeut og læge.
Jeg hader ham, siger en klient om krænkeren. Jeg hader mig selv, siger klienten, der har været udsat for seksuelle overgreb. Én har sagt, at hadet kan være som en tiger, der brøler i sjælen. Had er jo ikke et ord, vi kan lide at høre. Det passer sig ikke for en kristen at bruge dette ord. Men sandheden er, at mennesker hader, og at dette had nogle gange fører til vold.
Sandheden er også, at Gud hader, at had er en af Guds følelser og karakteregenskaber. Vi er skabt i Guds billede og har også fået muligheden for at udvikle de samme følelser og karakteregenskaber som Gud.
Det modsatte af at hade er at elske. Søndagens tekst ser umiddelbart ud til at stå i modsætning til Lukasevangeliet 10,27, hvor Jesus siger: du skal elske din næste som dig selv. Hvordan kan Jesus befale, at vi skal hade, og samtidig sige, at vi skal elske? Det hænger ikke sammen – eller gør det?
Man kan nemlig godt både elske og hade på samme tid. Man kan godt elske de gode sider af en person, der har forgrebet sig på én, og samtidig hade de dårlige sider. Mennesker er som diamanter. Nogle sider kan være slebne og stråle og glimte, andre sider af diamanten er uslebne og giver ikke noget genskin.
Jeg oplever også i mit møde klienterne, at de hader sig selv og har svært ved at elske sig selv. De hader sig selv, fordi de ikke sagde fra. De hader sig selv så meget, at de ikke tager hensyn til sig selv, men kun til andre mennesker. Og deres had kommer ud på forskellige måder, som ødelægger dem.
Det er nødvendigt at elske sig selv for at kunne elske andre. Kun at tage hensyn til andre mennesker behøver ikke at betyde, at du elsker dem. Det er vigtigt at bruge den første forståelse af ordet hade at sætte andre til side for at give sig selv plads. Det er vigtigt at gøre prisen op for vort had. Hvad koster det at hade mig selv? Hvad koster det at hade andre? Hvad koster det at hade krænkeren? Hvad koster det at sætte Jesus først i mit liv? Det er det spørgsmål, vi må stille os selv i dag, og i hvert enkelt tilfælde er svaret individuelt. Hvad der er godt at vide her, er, at Gud bliver aldrig nogen noget skyldig.
Kristeligt Pressebureau