Kristne får frihed i Nepal

NEPAL: De kristne i Nepal jubler, efter at parlamentet har besluttet, at landet ikke længere skal være en hindustat. – Det ønsker vi velkommen. Vi har arbejdet for det i mange år, siger K. B. Rokaya, som er leder for Nepals Kristne Råd.
Det sker efter længere tids politiske demonstrationer imod kongen. Store dele af landet er under maoisternes kontrol. Indrømmelserne er et forsøg på at genvinde folkets støtte.
Det har været forbudt at skifte religion i Nepal, f.eks. har præster måttet syv år i fængsel for at døbe hinduer og buddhister, som ville være kristne. I 1990 blev kongeriget erklæret en ren hindustat for at afstive kongen, der påstås at være en inkarnation af hinduguden Visnu. Af landets 27 millioner er 85 pct. hinduer, de fleste andre er buddhister. Men kirken er vokset hastigt trods forfølgelser. Siden 1970-tallet er de kristne vokset fra få tusinde til ca. 1 million! Og friheden til at skifte religion kan få mange flere til at tage skridtet.
Henri.