Pater Pio – et mysterium selv for kirken

Giorgio Bressan syntes, danskerne burde vide, hvem pater Pio var.
I stedet for at oversætte en bog til dansk, skrev han selv én.I Syditalien voksede der i slutningen af 1800-tallet en lille dreng op, som ikke var helt som de andre.Da Francesco blev født 1887 som fjerde barn i en fattig familie, græd han så meget de første måneder, at moderen trodsede sognepræsten og opsøgte en ’klog mand’.
Da han så det lille barn, blev han næsten skræmt og sagde: ”Denne dreng vil blive verdenskendt, æret af alle i verden, og mange, mange penge vil gå gennem ham, men selv vil han ikke eje noget.”
Og sådan kom det til at gå.
Men Francesco fik ikke noget nemt liv, han var ramt af sygdom og flere gange døden nær store dele af sit liv. Det var, som om Satan forsøgte at komme ham til livs…
Allerede som barn havde han åbenbaringer. En dag, da han stod foran alteret i kirken i Pietrelcina, så han Jesus, som gav ham tegn til at komme nærmere. Francesco fortalte, at Jesus havde kærtegnet hans hoved med hånden. Men også den onde viste sig åbenbart for drengen og ville lokke ham bort fra Gud.
Som ti-årig blev han alvorligt syg af feber, og lægen fortalte, at drengen kun havde kort tid igen. Men lige så mirakuløst blev han helbredt. Disse helbredelser gentog sig mange gange i Francescos liv.
Som ti-årig fortalte drengen også sine forældre, at han ville være munk, og som 15-årig blev han optaget i et kloster for at blive præst og munk.
Han fik nu navnet Pio, og hans liv fortsatte med megen sygdom, men også overnaturlige åbenbaringer, hvor Jesus og Maria styrkede ham.
Han slap for at komme med i 1. Verdenskrig på grund af sit helbred og blev flyttet til et andet kloster, hvor luften var bedre.
Folk begyndte at opdage den unge pater Pios åndelige gaver – han havde åbenbart både kundskabs- og helbredelses nådegaver. Mange syndere angrede og omvendte sig, når de havde været i skriftestolen hos munken.
Og flere kendte personer omvendte sig og lagde deres liv om efter at have mødt Guds ånd gennem Pio.

I 1918 oplevede Pio foran alteret, at han blev stigmatiseret – dvs. at han fik uforklarlige sår de samme steder som den korsfæstede Jesus. Pio havde sår på hænder og fødder, og et dybt sår i siden og efterlod en blodpøl på gulvet, før han trak sig tilbage til sin celle.
Begivenheden blev rapporteret til de kirkelige myndigheder, og overalt var man mistroisk. Og i mange år af sit liv blev Pio mødt med modstand fra højtplacerede personer i kirken.

Blandt andet var der en tidligere ikke-troende og marxist, Agostino Gemelli, som fik en fremtrædende rolle i Vatikanet på grund af sit venskab med den præst, som blev pave Pius XI. Denne intellektuelle doktor i filosofi skadede pater Pio meget gennem forudindtagede rapporter, hvor han fremstillede den åndelige virkelighed, som han ikke fattede, som svindel og forsøgte at bekæmpe dem indenfor den katolske kirke.
Derfor måtte Pio leve mange år under mistænksomhed og tåbelige beskyldninger, alt imens der skete mirakler og undere ved hans hænder.
Mens de kirkelige autoriteter i kirken og nogle aviser hængte ham ud som svindler, valfartede pilgrimmene til ham og blev hjulpet.

En af beskyldningerne imod Pio var, at han udnyttede sin status til at berige sig.
En lokal biskop påstod således, at han havde lugtet dyr eau de Cologne fra pater Pio.
Forklaringen var en helt anden. Nemlig at pater Pio udsendte en duft af lavendel og andre fine dufte, når han havde sine stigmatiseringer. Det var, som om Jesus usynligt var til stede, følte folk.
Pengene, som de misundelige havde ondt af, gik i stedet til kirkebyggeri og senere til opførelsen af det bedste hospital i den del af landet.

Udover mirakler, kundskabsord og stigmata forbinder man et helt specielt åndeligt fænomen med pater Pio.
Det er bilokation, d.v.s. at den samme person åbenbart kan være to steder på samme tid. Formentlig det, der svarer til Bibelens beretninger om Jesus, Filip m.fl., der af Ånden blev ført et sted hen. En fjerde dimension, som vi normalt ikke kender. Pio rapporteres endda set i andre lande. En gang dukkede han op hos en italiensk soldat, som efter et nederlag havde låst sig inde for at skrive et afskedsbrev og tage sit eget liv. Pludselig var Pio hos ham i værelset og fik ham overbevist om, at han ikke skulle dø, men leve.

Efterhånden blev det tydeligt også for de ledende i den katolske kirke, at pater Pio ikke var en svindler, men en hellig mand, der livet igennem søgte Guds nærhed, og hvis nære fællesskab med Jesus endda gav ham hans sår.
De senere år opnåede Pio en vis anerkendelse fra Vatikanet, men det var først 34 år efter sin død i 1968, at kirkens endelige anerkendelse kom.
Pio blev kåret til helgen af pave Johannes Paul II den 16. juni 2002, mens 400.000 var til stede på Peterspladsen i Rom. Paven havde allerede i 1947 besøgt Pio, mens han selv endnu var en ukendt præst i Polen under navntet Karol Wojtyla.

Giorgio Bressan, der bor i Danmark, undrede sig over, at der åbenbart ikke var nogen bøger om pater Pio på dansk. Han overvejede flere gange at oversætte en, men i stedet samlede han selv materiale til en lille bog, som han udgav i 2005.
Det er en hurtig indføring i det væsentligste om Pio, og for mennesker, der søger en dybere forståelse af det åndelige, er den interessant.
Vi er fra pressen og skolen vænnet til at betragte det overnaturlige med skepsis.
Men det sker, og der er ikke noget, der tyder på, at pater Pio ikke var en ægte kristen, som Gud udvalgte til at skabe tro og gøre godt i en tid, hvor selv kirken skammede sig over det overnaturlige.

Giorgio Bressan: Pater Pio
100 sider, farveillustreret,
119 kr. Eget forlag. Kan bestilles gennem hosianna.dk