USAs udenrigsminister Condoleezza Rice Verdens mægtigste kvinde tror på Gud

Og hun knæler hver aften i bøn for at bede om, at hun må vælge de rigtige veje. Måske bliver hun den første sorte og kvindelige præsident…”Måske kan du ikke få lov at spise en burger på Woolworth’s, men du kan blive præsident i USA”, sagde hendes forældre tit til hende, da hun var lille. USAs udenrigsminister Condoleezza Rice voksede nemlig op i Alabama i en tid, da de sorte amerikanere stadig blev undertrykt af racediskriminationslove.
Hun oplevede endda som 9-årig, at den racistiske Ku-Klux klan satte ild til hendes menighedskirke, og to af hendes veninder indebrændte…
Selv sad hun kun tre km derfra i den kirke, hvor faderen var præst. Og hendes mor, der var musiklærer, opmuntrede hende til ikke at lade sig kue af afvisninger og forhindringer.

Som Condoleezza Rice selv har udtrykt det:
– Kamp og smerte er ingen undskyldning for at synke ned i selvfortvivlelse og selvmedlidenhed og lade sig slå ud. Det er tværtimod muligheder for at finde fornyet kraft til at kæmpe videre.
Hun tilføjer, at kamp og smerte endda kan være et privilegium. For hvordan skulle vi ellers opleve Guds kraft i vores liv? Hvis der ikke er noget, der trykker, hvordan kan vi så vide, at han er der til at lette det?

I dag går den 51-årige amerikanske udenrigsminister for at være USA’s ”vidunderbarn”: Som 4-årig gav hun sin første klaverkoncert, som 19-årig afsluttede hun studierne i statskundskab, som 26-årig blev hun professor ved det prestigefyldte Stanford universitet, og allerede som 30-årig var hun med på holdet af rådgivere omkring præsident Bush Senior.
Hun taler russisk og fransk og var i 1990 med til at forberede topmødet med den russiske præsident Gorbatjov. Også i forbindelse med genforeningen af Øst- og Vesttyskland var Condoleezza Rice med fremme i forreste række. Som 36-årig talte hun for den tyske enhed på et tidspunkt, hvor de øvrige politikere stadig havde betydelige forbehold.

Medierne ironiserer over, at ”vidunderbarnet” danner politisk par med netop præsident George Bush, der var sin families sorte får og på vej til at blive alkoholiker.
Det var hans kristne kone Laura, der fik ham på ret køl igen. Bush blev selv personligt troende, og måske er det derfor, han og Condoleezza arbejder så godt sammen. Iagttagere beskriver dem som meget nære venner, der ofte går lange ture sammen på præsidentens landsted Camp David eller på Bush ranch i Texas, mens de snakker verdenspolitik.
Her er hun uden tvivl den klogeste, og Bush værdsætter hendes indsigt, mens hun værdsætter hans lederevner og ærlige personlighed.
De tænker på samme måde. Hun fuldender ofte hans sætninger, og de udveksler indforståede blikke og kindkys.
Da Condoleezza engang ved en fortalelse kom til at kalde Bush for ”min mand” (my husband), førte det selvfølgelig til en masse freudianske spekulationer om, hvorvidt hendes forhold til præsidenten mon var mere end rent politisk.
Men intet tyder i øvrigt på, at de er andet end gode venner, og fordi de begge er kristne, forstår de hinandens værdier og har ingen problemer i at arbejde tæt sammen professionelt og venskabeligt.

USAs udenrigsminister Condoleezza Rice var allerede som 30-årig rådgiver for den nuværende præsident Bush’ far – Senior Bush. Men hver aften beder hun Gud om ”at gå dine veje, ikke mine”.

Mens Bush konstant har mange af de europæiske politikere og medier imod sig, er det til dels lykkedes Condoleezza Rice at vinde venner i Europa.
Det politiske magasin Cicero omtalte hende i marts 2005 rosende som ”USAs mest europæiske udenrigsminister siden Henry Kissinger”.
Condoleezza har som USA’s første sorte, kvindelige udenrigsminister overrasket som en diplomat med både intellekt og standhaftighed – tilsat et stænk af kvindelig blidhed og sødme, tilføjer nogle iagttagere, som har hæftet sig ved betydningen af hendes navn Condoleezza.
Hendes musikalske mor gav hende nemlig navnet afledt af den italienske musikbetegnelse ”con dolcezza” – dvs. med sødme.

Med alle sine talenter kunne hun sagtens være selvbevidst og hovmodig. Men Condoleezza tror på en højere magt.
Hun har åbent fortalt ”Newsweek”, at hun hver aften knæler i bøn og beder Gud om ”at gå dine veje, ikke mine.”
Og måske fører denne ydmyge vej endda til præsidentembedet. Hun har på det sidste lagt en anelse luft til præsidenten, men afslår stadig tilbud om at lade sig opstille ved præsidentvalget i 2008.
Men muligvis vidste hendes forældre allerede lidt om, hvad der kunne komme til at ske, da de sagde: ”Måske kan du ikke få lov at spise en burger på Woolworth’s, men du kan blive præsident i USA!”
I august udkommer Condoleezza Rice’s livshistorie ”Condi” på dansk. Den er skrevet af forfatteren og operasopranen Antonia Felix, som også har skrevet en biografi om Laura Bush samt om sangeren Andrea Bocelli foruden flere filmbøger.
Henri Nissen/Lydia/Condi