Danmission har fokus på Libanon

Repræsentantskabsmøde om dialog på Nyborg StrandDanmission har fokus på religionsdialog, når der holdes repræsentantskabsmøde i weekenden den 2.-3. september på Hotel Nyborg Strand.I starten af juli blev en gruppe unge fra Danmission evakueret fra krigszonen i Libanon, hvor de deltog i en international workshop for fred og forsoning. Den private evakuering kunne lade sig gøre takket være kyndige rådgivere hos Danmissions libanesiske samarbejdspartner Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD).

Hjalp ved evakuering

Sam Rizk har talt til FN

To af hovedpersonerne ved både evakueringen og nødhjælpsarbejdet taler på Danmissions repræsentantskabsmøde. Sam Rizk er hovedtaler lørdag aften med emnet ’Dialog og konfliktløsning som mission’, og Hadi Ghantous holder prædikenen ved den indledende festgudstjeneste i Nyborg Kirke og medvirker i ungdomsprogrammet om dialog.

Libanesisk kristen

Hadi Ghantous er fra Libanon

Hadi Ghantous er 30 år og presbyteriansk præst i det nordlige Libanon, Minyara, hvor han også er ungdomsleder. Hadi kommer oprindelig fra Damaskus, hvor han tog en bachelor i medicin, inden han kastede sig over teologien. Ungdomsarbejdet har en stor plads i Hadis arbejdsliv og i hans fritid. Han er frivillig i FDCD. Her bruger Hadi sine mange erfaringer i planlægning og ledelse af workshops og andre aktiviteter.

Egyptisk kristen

Sam Rizk er 32 år, egypter og leder af FDCD. Sam har læst ’islamiske studier’ i Cairo og statskundskab i Tyskland. Han skriver ph.d. om konfliktløsning, som også er temaet, når Sam skal være hovedtaler på Danmissions repræsentantskabsmøde.
Sam er en brændende fortaler for dialog, konfliktløsning og menneskerettigheder.
Han er en eftertragtet foredragsholder og har flere gange været taler ved FN’s generalforsamlinger.

Danskere samler ind

Danmission har sammen med FDCD iværksat en særindsamling til fordel for de libanesiske flygtninge, hvor nødhjælpen når frem takket være FDCDs lokale netværk.
I slutningen af juli blev der afsendt 200.000 kr., modtaget fra Danidas nødhjælpspulje via Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.
Af egne indsamlede midler har Danmission foreløbig sendt 25.000 kr. til et børnehjem i Beirut, som de i forvejen støtter, og hvor situationen for tiden er kaotisk på grund af flygtningestrømmen til børnehjemmet.
Schwartz