Et endnu bedre ægteskab
Kvaglund Kirke i Esbjerg arrangerer ægteskabskursus. Det sker over otte onsdage i efteråret med start den 7. september.Ægteskabskurset er for ganske almindelige par, som har lyst til at gøre parforholdet endnu bedre. Lige meget hvor godt ægteskabet kører, får de med garanti øje på noget, som de kan gøre bedre.
Garantien udstedes af teamet fra Kvaglund Kirke, som sammen med præsteparret Elsebeth og Jens Fischer-Nielsen består af Inga og Leif Kærgaard og Birgit og Kurt Pedersen.
Kurset er både for gifte par og for par, som endnu ikke er gift. Det er tilrettelagt, så parrene sidder sammen to og to. Undervisningen afbrydes ind imellem af små opgaver med efterfølgende snak med ægtefællen, hvor svarene kun høres af ægtefællen.
Schwartz