Kærlighedsapostel brutalt myrdet

I sidste uge var det et år siden Broder Roger fra Taizè blev stukket ned efter en aftengudstjeneste med 6000 pilgrimme i ”kærlighedens højborg”Når et menneske, der har levet et helt liv i godhedens tjeneste, bliver brutalt myrdet, så er det totalt meningsløst. Men det sker alligevel.

Den 90-årige Broder Rogers sidste bog ”Gud kan kun elske” var under udarbejdelse, da mordet fandt sted for et år siden

Det måtte verden sande den 16. august for præcis et år siden. Broder Roger, stifteren af det navnkundige Taizékloster i Frankrig, blev myrdet på vej ud af klosterkirken efter en gudstjeneste. Han døde kort efter af sine kvæstelser. Broder Roger blev 90 år gammel.
Det helt usandsynlige mord satte hele den kristne verden i chok. En af de 6000 pilgrimme, som denne uge havde valgt at valfarte til ”kærlighedens højborg” i den lille sydfranske by Taizé, satte pludselig en kniv i klosterets stifter, da han var på vej ud af den enorme klosterkirke efter en times sang, skriftlæsning og ærbødig stilhed.
Forbryderen var en sindsforvirret kvinde fra Rumænien, formodentlig psykisk syg, mere får vi ikke at vide. Og der bliver heller ikke spekuleret i årsager til det brutale mord i klosterets mange publikationer. Lige så nøgternt som Broder Rogers eget syn på tilværelsen beskrives hændelsen blot som et udslag af den generelle tilstand af synd og lidelse, som hele verden befinder sig i.
Gud står ikke bag det onde, lyder det klart i Broder Rogers bøger og årlige breve, – men han er midt i det. Og han vil bruge os kristne til at lindre nøden i verden.

Taizéklosteret blev stiftet af Broder Roger i 1940 – midt under Anden Verdenskrig. Den kun 25-årige Roger Schutz flyttede fra sit hjemland, det neutrale Schweiz, til sin mors hjemland Frankrig, der var under nazisternes besættelse.
Hans vision var siden barnsben at skabe et fællesskab, der i deres samvær og samarbejde skulle demonstrere, at forsoning mellem kristne er mulig. Han bosatte sig i den afsidesliggende landsby Taizé, ca. tre timers bilkørsel syd for Paris, og var alene de første fem år. Her husede han flygtninge, mange af dem jøder. Og her formulerede han de regler, brødrene i det økumeniske kloster skulle efterleve.
Taizéklosteret fortsætter ufortrødent med at arbejde for Broder Rogers vision om forsoning. Hver uge i sommerhalvåret strømmer op til 6000 unge til stilhed, bøn og daglige bibeltimer. Hvert år arrangeres et stormøde i en af Europas storbyer, hvor unge valfarter fra hele kontinentet i en ”pilgrimsfærd for tillid på jorden”. Næste samling er i Zagreb i november, hvor titusindvis af unge vil strømme til den kroatiske hovedstad. Fra Rusland vil der blive lejet hele togstammer til transporten. I 1994 var over 100.000 samlet til stormødet i Paris.

Der er ikke et gran af bitterhed at spore i hverken stemning eller ord, når man besøger Taizéklosteret i dag. De over 100 ”brødre” forretter deres daglige pligter og rutiner, og når de kommer ud til bøn og undervisning, virker de om muligt endnu mere stålsatte på at fuldende stifterens vision. Broder Johannes fortæller i indledningen til den svenske udgave af Broder Rogers sidste bog – som netop var under udarbejdelse, da mordet fandt sted – at der ved begravelsen hvilede en mærkbar fred over hele klosterområdet.
Mordet i Taizé skærpede blot Broder Rogers budskab om forsoning og tilgivelse. Og hans sidste bog, ”Gud kan kun elske”, bliver netop nu nærlæst af mange for at finde nøglen til at vende den onde cirkel af ondskab og hævn. Og budskabet er befriende enkelt, at når mennesket rigtig får fat om Guds kærlige natur, vil det have en afsmittende virkning på hele dets adfærd.
Sætningen ”Gud kan kun elske” er formuleret af Isak af Nineve, en kristen tænker fra 600-tallet, og er afledt af apostlen Johannes’ beskrivelse af Gud: ”Gud er kærlighed”.
Broder Roger uddyber i bogen, at når Gud er kærlighed, elsker han med alt, hvad han er, siger og gør. Han er hellig i kærlighed, han trøster i kærlighed, han tugter i kærlighed. Samtidig lader han sig begrænse i sin uendelige kærlighed, så han må lade mennesker fremture i ondskab, for ikke at fratage dem deres fri vilje. Han er dog til stede midt i verden, gennem de troende, for at lindre nøden og pege på Kristus.
En sætning, der går igen i Broder Rogers bog, er: Gud truer ikke nogen! Menneskets respons på Guds kald skal ikke fremkaldes ved trusler om bål og brand, ej heller løfter om guld og grønne skove, men blot være en gengældelse af Guds kærlighed. Det vil så i sin tur afføde et åbent og fordomsfrit møde med andre mennesker. Og tilliden på jorden er begyndt…

Den dag, Broder Roger døde, kaldte han på en af brødrene og sagde: ”Skriv ned, ord for ord, det, jeg nu vil sige”. Der blev en lang pause, mens han prøvede at samle sine tanker. Og så begyndte han: ”I den grad, vi i vort fællesskab skaber muligheder for, at den menneskelige familie udvider…” Der standsede han. Han var for udmattet til at fuldføre sætningen.
Hans efterfølger, Broder Alois, tolker denne sidste sætning i et nyhedsbrev fra Taizé:
– Gør alt, hvad der står i jeres magt, for at alle tydeligere skal mærke, at Guds kærlighed gælder for hvert eneste menneske uden undtagelse og for alle folkeslag. Han ville, at vores lille kommunitet skulle bringe dette mysterium frem i lyset – gennem det liv, vi lever, og gennem en ydmyg forpligtelse overfor andre.
Kun få uger før sin død havde Broder Roger forberedt et brev, som skulle offentliggøres ved stormødet i Milano nogle måneder senere. Det er nu offentliggjort som ”det ufærdige brev” og opsummerer Broder Rogers tanker.
”Gud sendte ikke Kristus til jorden for at fordømme nogen, men for at hvert eneste menneske skulle vide, at han eller hun er elsket, og for at alle skulle blive i stand til at finde en vej til fællesskab med Gud. Men hvorfor bliver nogle menensker grebet af det underfulde ved kærligheden… Hvorfor har andre følelsen af, at de er overset? Hvis bare alle kunne indse, at Gud fortsætter med at være ved vor side, selv i vor ensomheds bundløse dyb. Gud siger til hvert eneste menneske: Du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og elsket af mig. Jo, alt Gud kan gøre er at give sin kærlighed – det opsummerer hele evangeliet”.
Han går endda så langt som til at sige: ”Hvor der er kærlighed og barmhjertighed, dér er Gud at finde!”