Katolik og de hjemløses moder
Inge Norling fra bofællesskabet Fred og Forsoning giver et foredrag i Skt. Nikolaj Kirke i Esbjerg torsdag aften den 17. august. Her vil hun fortælle om sin vej fra et overklasseliv med godt betalt job til mødet med moder Teresas nonner. Hun vil også fortælle om sit liv som frivillig posedame og vejen til den katolske kirke. Fred og forsoning er et katolsk hjem for hjemløse og misbrugere. I dag lever Inge med de hjemløse på et nedlagt hotel i Arnborg.