Gribende møde med Ground Zero

En tur til ruinerne fra 11. september blev til et varmt møde med den lille kirke, der overlevede de store tårnes fald.Ruinerne af tvillingetårnene fra World Trade Center gjorde stort indtryk på familien Hedelund fra Middelfart. Men utrygheden blev afløst af varme, da de var til andagt i kirken, hvor redningsfolk søgte tilflugt under indsatsen den 11. september 2001.

– Det var en meget stærk oplevelse, siger Viggo Hedelund, der her står sammen med Aase på metrostationen ved Ground Zero

På en råkold forårsdag ankom Viggo og Aase Hedelund med deres datter Christina til New York. Målet med turen var at se Ground Zero. Stedet, hvor de to skyskraber-tårne blev ramt af et terrorangreb for fem år siden den 11. september.
– Det virkede underligt at komme ind på pladsen og så tænke på, at her stod to af verdens største bygninger, fortæller Viggo Hedelund.
Selv om det ikke var en egentlig ruin, kunne man se rester af fundamentet og forskellige jernkonstruktioner, der stak op af jorden.
– Selve stedet ligger ca. to etager under det omkringliggende niveau. Men da vi kom op, opdagede vi, hvor stort et område, det egentlig fylder, fortæller Viggo, tydeligt overvældet af oplevelsen.
Men det var den 15-årige datter, Christina, som var mest berørt.
– Christina følte sig meget utryg. Hun kunne huske at have set det i fjernsynet og havde nu mest lyst til at komme væk derfra hurtigst muligt. Men vi fik beroliget hende, fortæller Viggo.

St. Pauls Chapel, der ligger lige ved siden af det sammenstyrtede World Trade Center, blev tilflugtssted for mange fortvivlede redningsfolk. Nu holdes der dagligt en 11. september-andagt

Familien Hedelund gik lidt rundt og stødte så på et rejseselskab, der hørte på en guide, der fortalte om stedet og om de store ødelæggelser, terroraktionen havde medført.
– Pludselig hørte jeg ham sige, at der kort efter ville ske noget i en kirke ovre på den anden side af gaden.
De gik så med gruppen over til kirken, St. Pauls Chapel, der ligger lidt tilbagetrukket fra vejen. Det er en gammel kirkebygning med en plæne med gravsten foran.
– Da vi gik ind, kunne vi se, at kirkerummet var fyldt med plakater og plancher. Men vi havde blot været der i to minutter, da der var en, der ringede med en lille klokke. En dame trådte frem ved talerstolen og bekendtgjorde, at nu startede andagten.
Nogle få forlod lokalet, men de fleste satte sig ned for at være med.
– Hun fortsatte med at fortælle, at dengang ulykken skete, blev netop denne kirke et tilflugtssted for redningsfolkene. Her kunne de søge trøst og få lidt tid til at sunde sig oven på oplevelserne med de mange omkomne.

Kort efter den 11. september besluttede man, at der skulle holdes en daglig andagt alle årets dage. Indholdet i andagten skulle først og fremmest være at mindes de omkomne, men også at bede for de omkomnes familier.
– Til slut bad vi en bøn sammen. Der var omdelt en folder, så alle kunne bede med. Vi bad om, at det ikke må ske igen, vi bad for de pårørende, for New York, for redningsfolkene og for fred i hele verden. Bagefter blev vi opfordret til at ønske vores sidemand Guds fred, fortæller Viggo Hedelund.

Han husker fornemmelsen af fællesskabet med de ca. to hundrede andre kristne som noget helt særligt.
– Det var en meget stærk oplevelse. På trods af, at der var mange nationaliteter, så var der en samdrægtighed. Det forenede os alle sammen. For siden 11. september har verden ikke været den samme. Og på den måde er vi alle forbundet.
Efter andagten fik de mulighed for at gå rundt og se nærmere på de mange plakater, der hang overalt i kirken.
– Det var hilsner fra skoler rundt omkring i USA, som havde lavet en udsmykning, som skulle bidrage til at mindes de omkomne. Det så måske lidt rodet ud. Men det havde en stor betydning, så det fik lov til at blive hængende.

Viggo Hedelund mærker, at mødet med Ground Zero har været med til at give ham en bedre forståelse af den frygt og påpasselighed, der præger amerikanerne.
– Når man har været der, forstår man bedre, hvorfor myndighederne for eksempel i lufthavnen er nødt til at være så autoritære. Det var virkelig en katastrofe, som ikke må ske igen.

Overalt på balkoner og vægge var der plakater til minde om de omkomne og opmuntrende hilsen til de efterladte

Oplevelsen i den lille kirke på Manhattan har også sat sine spor. Især bønnen om, at det ikke må ske igen.
– Det er vigtigt, at vi som kristne står sammen og beder imod det. Vi kan bede om, at den ånd, der ligger bag terrorisme, ikke skal udvikle sig til terror, siger Viggo Hedelund med overbevisning i stemmen.
– Vi kan også bede om, at regering, folketing og politi får visdom til at stoppe terroren.
Som kristen mener Viggo Hedelund dog, at man skal skille tingene ad, så man husker ikke bare at hade terroristerne.
– Terror er totalt meningsløst. Men jeg hader ikke terroristerne. Jeg har ondt af dem. Det er bare ærgerligt, at de ikke har haft chancen for at høre om troen på Jesus, slutter Viggo Hedelund.