Kristne har også problemer
Kristne møder lige så mange problemer som andre mennesker, men de har bare et sted mere at gå hen med problemerne. Nemlig til Herren, siger Karen Refsager i en artikel her i Udfordringen i denne uge.Og det er jo rigtigt. Som kristne forskånes vi ikke for livets omskiftelser med op- og nedture. Vi lever i den samme verden som alle andre. Vi møder de samme udfordringer. Vi udsættes for de samme påvirkninger. Vi er ikke af verden, men vi er i verden og bør være midt i verdens pulveriserende liv for at være lys og salt.
Kristne kan blive syge, møde modgang, blive stressede, komme til at lide af depressioner men midt i det alt sammen har vi en hjælper: Gud.
Vi kan komme til Gud med alt. Intet er for stort og intet er for småt. Vi kan komme til Gud i bøn, vi kan møde ham under bibellæsningen, i kirken, i fællesskabsgruppen, med vores bedste ven. Det er ikke en skam at have problemer, men det er en skam ikke at gøre noget ved dem. Så lad os smide facaden og være ærlige.
Tænk at have alle ressourcerne ved hånden og så lade dem ligge!
Lad os i stedet bruge af ressourcerne. Lad os være åbne og ærlige, sige tingene som de er og gøre brug af hinanden, være hinandens næste. Række ud og tage imod.
Det kan ske i menigheden, i cellegruppen eller fællesskabsgruppen, i specielle grupper, der hjælper med ægteskabsproblemer, depressioner eller andet. Mulighederne er der. Det er op til den enkelte at gøre brug af dem.
Lad os dele liv. Mange har erfaret, at når man deler sit liv med andre, har ladet andre komme tæt på, så sker der noget med én selv. Man glædes og styrkes.