Pas godt på dit sexliv
Sådan lyder budskabet på www.AdamogEva.dk. En ny hjemmeside, der netop er åbnet med seksualundervisning for børn og unge mellem 11 og 25 år. www.AdamogEva.dk. er en ny hjemmeside med seksualundervisning, som netop er åbnet.
Hjemmesiden blev åbnet den 16. september. Den tilbyder seksualvejledning ud fra et kristent etisk synspunkt. Derudover indeholder den et leksikon med faktuelle oplysninger. Bag siden står en række kirkelige organisationer.
Initiativtageren til projektet er Asbjørn Asmussen, og han er overbevist om, at behovet for en sådan side er gabende stort.
Benna A. Hørlück er af Indre mission ansat som redaktør for Adam og Eva. Hun siger om hjemmesiden:
– Siden vil komme til at tage form efter det behov, der viser sig gennem de unges spørgsmål.
Dagsordenen er på ingen måde skjult. Det handler ikke om, at vi vil omvende de unge, men vi har et klart budskab, der lyder: Pas godt på dit sexliv. Vi tror, at den kristne etik er et bæredygtigt alternativ.
Målgruppen er unge fra 11- 25 år. Indholdet er delt op efter de forskellige aldersgrupper. Ligeledes er artiklerne delt op efter emner, og et overskueligt søgesystem gør det nemt at finde rundt på siden.
– Vi har gjort et stort stykke arbejde for at finde kompetente folk til at skrive artiklerne. Blandt andre psykologer, sygeplejesker og læger, ligesom vi også har en række faglige konsulenter til at holde øje med indholdet på hjemmesiden.
Det er vigtigt for os, at indholdet er af høj kvalitet. De unge har brug for nogle brugbare redskaber, når de skal navigere i forhold til deres følelsesliv og seksualitet, siger Benna.
Det er Indre Mission, der er ansvarlig for siden, som støttes af en række kirkelige organisationer, også sundhedsstyrelsen har ydet økonomisk støtte.
Siden vil i første omgang blive markedsført i kristne miljøer, men indholdet og vejledningen forudsætter ikke, at man deler den kristne tro.
Annika