Ikke for et syns skyld – men for sagens skyld
Jens Erik Rasmussen fra
Silkeborg er generalsekretær i Blå Kors Danmark.Hvem er større ulighed godt for? Hvem får gavn af kontanthjælpsnedskæringer? Er en fattigdomsgrænse overflødig, når de fleste har rigeligt? Det er aktuelle diskussionstemaer.
Jesus siger: Vær opmærksom på én ting: Nogen har deres på det tørre, de ønsker at blive lagt mærke til -uden hensyntagen til andre. De beder, men udnytter andre, og de vil blive dømt så meget hårdere.
Der var mange rige, som gav meget. Det samme i dag. Nogen gør det anonymt. Andre satser på, at medierne fortæller herom. Eller forsøger på anden vis at få sat deres synligheds-fingeraftryk. Ud fra almindelig noget for noget-tænkning!
Mange af os har i dag meget. Så vi kan give af vores overflod. Hvis vi vil! Ikke kun klingende mønt, men sedler af en størrelse, der kan mærkes. Ikke for et syns skyld, men for Guds riges skyld. Og for at afhjælpe denne verdens nød.
Mange lider nød, fordi vi ikke giver af det, vi har, og deler med andre. Det må velfærdsstaten tage sig af
Det nytter jo alligevel så lidt
Vi kan jo alligevel ikke hjælpe alle
Sådan tænker og siger vi ofte.
Men det er godt, rigtigt og nødvendigt at give. Vi var i Etiopien tidligere på året. Mange er i nød. De er syge, de er sultne, de er hjemløse. Nøden er overvældende. Vi må ikke, hverken i verdensperspektiv eller i de nære relationer, dulme vore samvittigheder med, at ulighed er godt, at vi alligevel ikke kan løse problemerne, eller at mange selv er ude om det! Så lukker vi vore hjerter. Så får de, der er i nød, ikke hjælp. Og vores hårdhjertethed – eller ligegyldighed – rammer os selv. Vi lukker af for Gud.
Der kom et fattigt menneske, som gav to småmønter. Det var, hvad hun havde at leve af. Hun gav af sin fattigdom!
Afgørende er ikke, hvad vi har, men hvad vi vil med det, vi har. Måske er det den, som kender til at måtte modtage og være afhængige af andre, som også forstår vigtigheden af at give?
En, som plejede at komme på et af Blå Kors væresteder, fik af forskellige grunde store økonomiske problemer. Men ét forhold var helt afgørende for ham: Det månedlige beløb, som han i årevis havde givet af sin kontanthjælp til et barns opvækst og skolegang i en anden verdensdel, ville han for alt i verden fortsætte med at give – koste hvad det koste ville!
Jesus har i samme kapitel sagt: Du skal elske Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele dit sind – og din næste som dig selv! Han møder os nu med et helt afgørende budskab: Det kommer an på vort sindelag! Og et spørgsmål: Er vi mere optaget af os selv end af vore medmenneskers ve og vel? Og mere optaget af vores egen verden end af, hvad der hører Guds rige til?
Paulus skriver om Jesus: Han havde Guds skikkelse, men gav afkald. Han tog en tjeners skikkelse på. Så langt, at han blev lydig til døden på et kors! Her endte det ikke: Han blev af Gud højt ophøjet! Jesus Kristus er Herre!
Her møder vi så også udfordringen: Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det samme sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus.
Det er ikke lige meget, om vi kun er ude på at modtage. Eller om vi er villige til at give – og give afkald. Det dur ikke bare at samle sammen til os selv og slå os til ro med det.
Hvad gør vi? Lukker vi af for andre? Eller åbner vi for andre? Hos Jesus er svaret klart: Det er saligere at give end at modtage.
Et Paulus-citat mere – om vor Herre Jesu Kristi nåde: Han blev for jeres skyld fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.
Vi, som var fattige i forhold Guds rige, kan derfor få del i hans rigdom: Nåde og tilgivelse – kærlighed og barmhjertighed.
Så lad os – som der også står skrevet – leve i kærlighed, lige som Kristus elskede os og gav sig selv hen for os. Sand og virkelig rigdom består i ikke at være bundet af sine materielle værdier, men være frigjort fra dem. Og kunne give.
Kristeligt Pressebureau
