Kristne libanesere i sorg

LIBANON – Den kristne libanesiske befolkning er efterladt i sorg og frygt efter drabet på industriminister Pierre Gemayel den 21. november.Tirsdag den 21. november blev den libanesiske industriminister udsat for et skud-attentat i en forstad til Beirut. Industriministeren, den 34-årige Pierre Gemayel, tilhørte den kristne befolkningsgruppe og var blandt de mest fremtrædende anti-syriske politikere i Libanon.
Onsdag den 22. november var tusindvis af kristne libanesere på gaderne i den kristne bydel i Beirut. Her udtrykte de deres sorg over ministerens død.
– Vi ønsker ikke en opblussen af følelser og hævn, sagde den afdøde ministers far, tidligere præsident Amin Gemayel til Associated Press.
De fleste kommentatorer vurderer, at det er Syrien eller Hizbollah, der står bag attentatet mod industriministeren. På den baggrund hersker der en udbredt frygt blandt den kristne libanesiske befolkning for, om at volden mellem landets rivaliserende parter nu for alvor vil blusse op.
-mbc