Nyvalg til LM’s landsstyrelse

Luthersk Missionsforening (LM) har valgt Henrik P. Jensen fra Vamdrup i Sønderjylland som ny næstformand.

Henrik P. Jensen er næstformand i LM

Han er 43 år og kvalitetschef og har været medlem af LM’s landsstyrelse siden 2004.
Der blev også valgt tre nye medlemmer til LM’s landsstyrelse, som består af syv medlemmer. Med valget af tre nye medlemmer er der sket en kraftig foryngelse af LM’s ledelse. Som et af de yngste medlemmer af landsstyrelsen nogensinde blev valgt den kun 32-årige Thomas K. Haahr Lynderup, Hvidovre ved København. Han er systemudvikler og har en ph.d. i matematik. Desuden blev valgt den 47-årige bygningskonstruktør Asger Mogensen, Herning, og Ebbe Kaas fra Tarm, der er 47 år og lærer.
-nord