2007: Døren står åben

Under en møderække i Washington D.C. i november sidste år bragte den amerikanske prædikant Kenneth Copeland et profetisk budskab om, hvad der venter os i 2007:

Kenneth Copeland
Amerikansk prædikant

År 2007. Hvordan vil det blive? Vil det, som nogen har forudsagt, blive et år med ulykker og katastrofer ud over, hvad vi kan forestille os? Eller vil det blive en fortsat manifestation af himlens herlighed?

Der vil komme nogle alvorlige katastrofer i 2007. Der vil ske nogle ting, som verden ikke ved, hvordan de skal håndteres. Men I kan hvile i Mig, siger Herren, for manifestationen af Min herlighed vil blive stor i 2007. Og der vil komme en så overvældende vækkelse i dette land og over hele verden, at I næppe vil lægge mærke til de naturkatastrofer, som kommer i 2007. Og de ting, som Djævelen prøver at gøre, vil blive opfanget af min ånds eksplosive kraft, der kommer til syne, siger Herren.

2007 vil blive kendt som ”Den Åbne Dørs År”. Mit ord siger i Johannes Åbenbaring kapitel 3, at jeg åbner døre, som intet menneske kan lukke. Jeg lukker døre, som intet menneske kan åbne. Der er nogle af jer, som i årenes løb med iver og beslutsomhed er begyndt at gøre de ting, som jeg har udpeget jer til at gøre. Efter en tidsperiode så det så ud som om, Djævelen bare smækkede døren lige i ansigtet på jer, og der skete nogle katastrofale ting i jeres familie. Hos nogle skyldtes det sygdomsangreb, hos andre var det økonomiske problemer og hos andre igen var det blot fordi, de ikke havdeS penge nok til at gøre det. Og så var Djævelen i stand til, siger Herren, at smække døren i ansigtet på jer!

Jeg åbner jeres dør i 2007, og hverken Djævelen eller nogen anden vil være i stand til at lukke den. Sig ikke op! Giv ikke op! Stop ikke! 2007 er året, hvor døre åbnes og forbliver åbne. Gå ind gennem dem med stor tro og bliv i Ordet. Bliv i Ordet! Bliv i Ordet! For så bliver du hos Mig! Jeg vil blive sammen med dig, og sammen skal vi se en sejr, som overgår alt, du eller nogen anden har set før!

På samme måde, siger Herren, er der døre, som Djævelen har holdt åbne; krigs-døre, ødelæggelses-døre og døre med alle mulige slags ulydighed og med blasfemiske løgne og stemmer. Jeg vil sige til dig, at i 2007 vil du og Jeg sammen smække døren i på ham. Vi vil smække den lige i hans ansigt. Vi kommer til at gå på ham, og du kommer til at finde ud af, hvad Jeg mente, da Jeg sagde i Mit Ord, at I skulle træde på ham og gå på ham. Han er blevet lagt under jeres fødder. Han er blevet den fodskammel, som Jeg sagde, han skulle blive. Og vores tid er inde nu, siger Herren.

Profeti ved Kenneth Copeland, den 11. november 2006, Washington, D.C. – fra hjemmesiden www.kcm.org


Artiklen fortsætter efter annoncen: