Børnesoldater omskoles for danske penge

Den lutherske kirke i Liberia har netop fået en humanitær bevilling på 1,9 millioner kr. til rehabilitering af tidligere børnesoldater og uddannelse af liberianske unge.Pengene kommer fra det danske Udenrigsministerium efter ansøgning fra Dansk Etioper Mission og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.
Pengene skal bruges til undervisningsmaterialer og renovering af kirkens skole, Lutheran Training Institute, og allerede i år forventer man at uddanne de første 250 børnesoldater og andre unge som tømrere, murere, mekanikere og landmænd.
Borgerkrigen i Liberia varede fra 1997-2003, og da FN’s fredsbevarende styrker i 2004 afvæbnede oprørsstyrkerne, fandt man næsten 11.000 mindreårige soldater.
KP