Danske unge laver cd med gadens børn
19 unge danskere har været i Honduras for at hjælpe gadens børn. Opgaven lød blandt andet på at indspille en cd sammen med 450 børnehjemsbørn. Nina Jørgensen var i sommers sammen med 18 andre unge i alderen 17-32 år i Honduras for at hjælpe gadens børn. En oplevelse, der bragte hende tæt på børnenes dårlige vilkår og tæt på Gud.
– Der var overraskende stille på den smalle gade, og den manglende gadebelysning gjorde, at jeg først ikke kunne se særlig langt. En ung pige kom langsomt hen imod mig. Hendes tøj var laset og håret uglet. Med et tomt blik i øjnene rakte hun begge hænder frem og tog min hånd i sine. Men det var ikke mig, der havde posen med sandwich, så hun gik hastigt videre.
Sådan fortæller danske Nina Jørgensen om sit første møde med gadebørnene i Honduras hovedstad Tegucigalpa.
lå på fortovet
I sommers rejste hun sammen med 18 andre unge i alderen 17-32 år til det mellemamerikanske land. Målet med rejsen, som var arrangeret af organisationen Leve Børnene, var at hjælpe gadens børn. Det skulle blandt andet ske ved at indspille en cd sammen med de 450 børn på børnehjemmet Emmanuel, som organisationen støtter.
Under opholdet var de på tur i nogle af hovedstadens værste distrikter sammen med amerikaneren Alvin Andersson, der har arbejdet i byen i over 10 år.
– Fra vore pladser i bussen så vi en ung fyr, som var blevet skudt af en forbipasserende. Han lå sammenkrøllet på fortovet, indtil politiet tog ham med, og aftenlivet i Tegucigalpa kunne fortsætte, som om intet var hændt, fortæller Nina Jørgensen, som var dybt chokeret over episoden.
Det rystende i mødet med gadebørnenes liv var dog ikke slut. På det samme gadehjørne mødte de unge danskere en lille pige, som var efterladt i andre gadebørns varetægt, fordi hendes mor var kommet i fængsel taget i at stjæle mælk til den nyfødte pige.
– Imens jeg stod og betragtede pigen, kunne jeg høre nogle teenagedrenge snakke bag mig. Da jeg vendte mig om, rynkede jeg pr. automatik på næsen af den skrappe lugt af lim, der mødte mine næsebor, forklarer Nina Jørgensen.
I Tegucigalpa, hovedstaden i Honduras, er der rundt regnet 15.000 børn, som bor på gaden. Her er de en del af et miljø, hvor prostitution, tyveri og det at sniffe lim bliver en del af hverdagen. Men i forhold til byens fattige kvarterer var mødet med børnene fra børnehjemmet Emmanuel som nat og dag.
– Hver morgen kl. 6 samledes de omkring 450 børn i tre store rundkredse foran deres huse, fortæller Nina Jørgensen. – Allerede på afstand kunne jeg høre deres glade og energifyldte version af børnesangen Jeg er en Jesus-soldat.
– Børn helt ned til tre års alderen stod og sang, mens de klappede og lavede fagter. Da jeg kom hen til kredsen, skyndte to små piger sig at tage mig i hånden. Og med et stort smil over hele ansigtet lænede de sig tæt ind til mig.
Under opholdet hører de om, hvordan de honduranske myndigheder undrer sig over alle de smilende barneansigter, de møder, når de besøger børnehjemmet. – Ikke så mærkeligt, at de er nysgerrige efter at høre, hvilken psykolog der kan udrette sådanne mirakler, siger Nina Jørgensen.
Opholdet bliver dog også til arbejde for de unge danskere. I løbet af blot 10 dage indspillede de sammen med børnehjemmets børn lovsangs cd-en Emmanuel A:Live.
Cden er produceret af den danske Jazz-musiker Mads Granum. Den indeholder fem engelske og seks spanske lovsange, er trykt i 4000 eksemplarer og er allerede kommet i salg i Danmark, USA og Honduras. – Det er den første af sin slags i Danmark, fortæller Arne Kristensen fra Leve Børnene, der håber, at cden vil kunne sætte fornyet fokus på gadens børn.
Nina Jørgensen er glad for, at hun med cd-projektet har været med til at hjælpe børnene på børnehjemmet.
– Emmanuel kan blive deres mulighed for at vokse op i et fællesskab, hvor de får mad at spise og tøj på kroppen. Et sted, hvor de ikke behøver at stjæle for at blive mætte, og hvor der er voksne, som elsker dem og ønsker at være med til at give dem en fremtid, slutter Nina Jørgensen.
Michael Bobjerg
