Russisk jul 7. januar
Connie Meyer fortæller om den verdslige russiske jul den 25. december og den ortodokse den 7. januar.Jul hvordan fejrer I jul i Rusland? Det spørgsmål er jeg ofte blevet stillet.
Det korte svar er, at man går i kirke den 25. december om morgenen, spiser en god middag med familien, tænder juletræet og udveksler gaver.
Jamen, der er da noget, der er anderledes ved den russisk ortodokse jul er kommentaren ofte til mit svar. Og ja, det er der.
Kristi Fødsel hedder den russiske jul direkte oversat og er en af de meget store fester på linie med påsken i Den russisk Ortodokse Kirke.
Ved Mariæ Bebudelse kom Kristus til jorden og ni måneder senere fik vi Ham at se.
Rusland brugte op til 1917 den julianske kalender, som har nogle forskydninger i forhold til den gregorianske kalender, der bruges i den vestlige verden, og som det civile styre i Rusland efter revolutionen indførte.
Men den Russisk Ortodokse Kirke har beholdt den julianske kalender, hvor den 25. december efter gregoriansk beregning er den 7. januar.
I de mange år under sovjetstyret havde Den Ortodokse Kirke ligesom andre kristne kirker trange kår.
I Moskva var der i hele denne periode 49 åbne ortodokse kirker, der holdt gudstjeneste og betjente de mennesker, der ønskede det.
Officielt var bl.a. julen, julemanden og jomfrufødslen afskaffet. Officielt blev julen erstattet af nytåret, som blev en blanding af jul, nytår og fastelavn. Julemanden blev til onkel Frost, som kom med sin Snepige. De legede med børnene og delte gaver ud.
En af mine unge venner er døbt. Det er hans kone og børn også. De går ikke ofte i kirke, men søger præsten, når de har brug for hjælp i svære situationer.
Da Dima besøgte mig, spurgte jeg ham om, hvordan de fejrer jul i hans familie.
Han svarede, at det betyder en ekstra fridag, man kælker med børnene og mødes med venner om aftenen. Jeg fortalte om vores danske jul og han udbrød: Jamen det er jo sådan vi fejrer nytår. Og så fortalte han begejstret om Ded Moroz og Snegurochka (onkel Frost og hans Snepige), træet, den gode mad og gaverne efterfulgt af te og slik. Jeg borede lidt i festlighederne og spurgte om, han ikke syntes man skulle fejre julen i stedet for nytåret? Svaret var et klart NEJ! Vores fest er nytåret. Det er Dimas og mange andres oplevelser fra barneårene, de nu giver videre til deres børn, som igen vil give videre til deres børn. Det kræver en stor indsats at ændre på traditionerne hvis man ikke er truet til det.
For 12 år siden besluttede Moskvas borgmester, at byen skulle juleudsmykkes fra den 1. december af hensyn til de mange udlændinge, der bor i byen. Min grønthandler satte et elektrikerrør med små lamper indeni op i vinduet. Det var deres julepynt og det blev siddende sommer og vinter i 4 år indtil forretningen lukkede.
Idag har Moskva nogle store, flotte juletræer på byens centrale pladser. De fleste forretninger er smukt pyntede og det bugner af julepynt.
Moskva er i dag at betragte som en stat i staten med velstand. Der er mange meget rige mennesker i Moskva men der er endnu flere meget fattige i Moskva. Her op til jul arrangere vi i Paulus-Samfundet julegaver til børn på børnehjem og børnehospitaler, samt til familier med meget lav indkomst.
Selve den russisk ortodokse jul forberedes med 40 dages faste fra den 28. november og frem til efter Liturgien den 7. januar. Den 4. december er festen for Gudsmoders anbringelse i templet og fra denne dag og frem til Kristi Fødselsfest den 7. januar synges ved søndagsgudstjenesten særlige hymner, der viser hen til Kristi Fødsel.
Faste er ikke spiseforbud. Faste er fordybelse i det åndelige liv. Til støtte for denne fordybelse vejledes den enkelte af præsten i, hvad der støtter fordybelsen. Det gør bl.a. kosten og faste i kød.
Derimod indtager man rigeligt af brød og grød, frugt og grønt og lidt fisk. Præstens vejledning sker gennem skriftemål og samtaler.
I kirkerne forberedes den kommende fest med rengøring. Lysestagerne bliver pudset, det nyvaskede messetøj bliver strøget, der hentes juletræer, som stilles i kirken, koret øver sig på juleliturligen og til sidst placeres juleikonen midt i kirken.
Søndagsskolerne har gennem flere uger øvet julespil, der handler om Kristi Fødsel med sange og sanglege. Alle børn er med fra de er helt små, der lige kan stå på deres ben til de 17-18 årige unge. Mødrene syr kostumer og fremstiller dukker til dukketeater og lærerne planlægger gaver til børnene.
På Den Kristne Friskole i Sviblovo forbereder eleverne folkesange og -danse, som de optræder med på børnehjem og plejehjem.
I hjemmene er der også travlhed med rengøring, indkøb af gaver til familie, venner og kolleger og til sidst forberedelsen julemåltidet.
I de allerfleste kirker i Moskva holdes der nu om dage midnatsgudstjeneste mellem den 6. og 7. januar. Først en speciel julegudstjeneste og derefter Liturgi (svarer til Højmesse), der slutter med nadver og så er fasten slut. Gudstjenesten varer til ca. kl. 4, hvorefter man venter på, at de offentlige transportmidler starter kl. 06. Til denne gudstjeneste kommer der rigtig mange mennesker til kirke. De fleste overværer julegudstjenesten og forlader kirken inden Liturgien begynder.
De fleste kirker har også en julegudstjeneste om formiddagen den 7. januar og for den menighed slutter fasten efter denne Liturgi. Til denne gudstjeneste kommer mange børnefamilier og ældre mennesker. Efter gudstjenesten deles små gaver ud til børnene. Og så er der fest i søndagsskolen, hvor børnene optræder med deres indstuderede spil og sange. Mange af børnene går i musikskole og optræder solo på klaver, fløjte, violin og cello. Forestillingen overværes af præster og diakoner og forældre. Til sidst er der et veldækket bord først til børnene og senere for de voksne.
Juletiden fejres i to uger indtil festen for Jesu dåb den 19. januar. Denne dag er alt vand helligt og i kirkerne står mennesker i lange køer for at hente det velsignede vand hjem.
Julen og Jesu dåb er fejret og livet går videre indtil forberedelsen af påsken.
