Fortsætter hussalget i Congo

CONGO – På baggrund af en forrygende indsamling af midler til opførelse af huse til hjemvendte flygtninge i Burundi fortsætter ADRA succesen i Congo.– Udsolgt! Sådan står der på skiltet på ADRAs hjemmeside. Det gælder projektet, hvor danske givere kunne ”købe” et hus til en hjemvendt flygtningefamilie i Burundi.
Hele 999 huse er solgt, og på baggrund af den store efterspørgsel har Adventisternes nødhjælpsorganisation igangsat salget og opførelsen af yderligere 350 flygtninge-huse i Congo.
Prisen for et hus er 3.200 kr. Den lave pris skyldes ifølge ADRA, at husene bliver opført i lokale materialer og af de hjemvendte flygtninge selv.
-mibo