Marcelina var med i Den Lysende Sti
I dag følger hun en anden sti sammen med Jesus.Da Marcelina var barn, blev hendes far uretfærdigt dømt og fængslet for tyveri af en radio. Han havde afvist dommerens rige kone, og hun gjorde gengæld ved også at beskylde Marcelina for tyveri.
På den måde tændte Marcelinas stærke indignation over uretfærdigheden i det fattige Peru, og hun hadede de rige, som åbenbart bare ville udnytte de fattige. Selv kom hun fra queshua-stammen i Cusco provinsen.
Hun var den første i sin landsby, der gik i realskolen. Hun flyttede som 12-årig til en større by, hvor hun boede hos læreren og passede hans børn og hus, når hun ikke gik i skole.
Allerede som teenager fandt hun sammen i en politisk gruppe med andre arbejdende piger. Mange var blevet sendt til byen af deres forældre, som overlod dem som hushjælp til familier, der behandlede dem skidt. Fordi de blev udnyttet af deres arbejdsgivere, blev de tiltrukket af kommunismen. Marcelina læste bøger af Marx, Lenin og Mao.
I 1979, da hun var 18 år, gik hun ind i en cellegruppe i den peruvianske guerilla bevægelse, Den Lysende Sti. Her lærte hun at rekruttere nye medlemmer og at bruge håndvåben. Den maoistiske bevægelse, som blev stiftet i 1970 af Abimael Guzmán, lovede at kæmpe for de fattige, men blev snart en terrorbevægelse. Før den i 1992 blev opløst ved Guzmáns tilfangetagelse, havde den dræbt 38.000 peruanere. Heraf var de fleste fattige
Selv om Marcelina ikke selv var med til at dræbe andre, støttede hun bevægelsen i den tro, at vold var den eneste vej ud af uretfærdigheden.
I 1985 forlod hendes mand hende, så hun var nødt til at finde arbejde for at forsørge deres søn Carlos. På en fabrik mødte hun to kvinder, som bøjede deres hoveder før de spiste. Marcelina kaldte dem fanatiske og sagde, at mennesker led, mens de bare bøjede hovederne.
En af kvinderne gav Marcelina en spansk bibel og udfordrede hende til at tro på Jesus Kristus. Men Marcelina ville ikke lytte.
Alligevel blev hun overbevist, da der begyndte at ske uventede ting i hendes liv. En dag stormede politiet fabrikken for at arrestere hende. Hun var imidlertid netop væk, og netop to dage før havde hun følt, at hun skulle fjerne en politisk plakat, som ellers ville have bekræftet mistanken mod hende.
Politiet fandt derimod en bibel, som på uforklarlig vis havde Marcelinas id-kort indeni. En politimand konkluderede, at hvis denne Marcelina ejede en bibel, kunne hun umuligt være en del af Den Lysende Sti.
Denne og andre begivenheder førte Marcelina til tro på Jesus Kristus.
Hun er i dag præst i en queshua menighed i Curso og leder nu i stedet kristne cellegrupper og planter kirker. Efter at hun har lært at skrive queshua-sproget, har hun været med til at skrive en række mindre bøger om, hvordan kristendommen kan hjælpe de fattige i deres hverdag.
Bøgerne er udgivet af Wycliffe bibeloversætterne, som også har sørget for at queshua-stammen har fået et nedskrevet sprog, så de kan læse både Bibelen og alt mulig andet på deres modersmål. Hidtil har de måttet nøjes med kolonialisternes sprog – spansk.
Marcelina ved, at alt hendes arbejde ikke kan udslette, at hun engang støttede en terrorbevægelse. Men hun holder fast i, at der er tilgivelse også for det ifølge Johannes evangeliet 3, 16.
