Norsk fysikprofessor:
– Naivt ikke at tro!
– Det er naivt ikke at tro. Det siger professor i fysik og teknologi ved Universitetet i Bergen, Rolf Eckhoff, i et interview i bladet Hverdag og Helg.- De evige ting er ikke begrænset af rum og tid, og jeg er overbevist om, at det er udenfor menneskets evne at presse det ind i naturvidenskaben.
Han nævner det uendelige verdensrum og tiden. Når man siger, verden begyndte med Big Bang, hvad var så før Big Bang? Big Bang blev forårsaget af, at noget eksploderede, siger tilhængerne af teorien.
– Hvad er dette noget? Spørger Eckhoff.
– Det er naivt, ikke at stille spørgsmålet, siger han.
– Er det ikke vanskeligt at kombinere dit fagområde med en tro på Gud?
– Nej. Naturvidenskaben har nogle regler at forholde sig til. Der er jeg streng. Eksperimenter skal kunne gøres om og om igen, og man skal finde det samme resultat. Underne i Bibelen er ikke lette at presse ind i naturvidenskaben, for eksempel at Jesus gik på vandet. Han gjorde noget unikt, det er ikke et eksperiment, som kan gentages.
På spørsmålet om han tror, Jesus gik på vandet, svarer han:
– Jeg tror på beretningen og lader den stå. Naturvidenskabeligt har jeg problemer med at forstå det, men lader den alligevel stå.
-KPK