Ufødte børn skal lære salmer

Syng for dit foster. For første gang tilbyder Folkekirken nu gravide kvinder at supplere fødselsforberedelsen hos en jordemoder med salmesang hos en præst.Godthaabskirken på Frederiksberg indbyder vordende mødre til at synge for sit foster fra fire uger før til fire uger efter fødslen.
– Sang fører mange flere følelser med sig end tale, så man kan bygge bro fra fostertilstand til efter fødslen, fortæller lederen af projektet, lektor Anne-Mette Riis fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gennem salmerne kan man bygge bro til dåben, fordi både barn og mor får fortrolighed med kirkens salmer. Man kan lægge nogle kim til en tryghed og et sted at være i tilværelsen også på langt sigt, siger hun.
-nord