Jøde-kristent påskemåltid
Flere og flere kristne samles skærtorsdag aften (eller en anden aften i påsken) i private hjem, cellegrupper/bibelkredse eller kirker for at fejre det traditionsrige jødiske påskemåltid, men her set i lyset af, at Jesus er Messias Kristus. At fejre det messiansk jødiske påskemåltid er en stærk oplevelse. Man sidder samlet om bordet. Alle er aktive, når man synger, beder, læser beretningerne fra Bibelen, deler, handler, drikker og spiser sammen. Vi mærker påskeberetningerne på vores egen krop.
Teksten, vi bringer på de næste sider, er venligst udlånt af Israelsmissionens Unge, som også gerne kommer ud og hjælper med at lede måltidet og fortælle om den jødiske påske.
Måltidet kaldes Seder. Det betyder bare orden/liturgi. Og den liturgi, vi følger, er hentet fra de messianske jøder i Israel. Den følger det traditionelle jødiske påskemåltid, men har bekendelsen til Jesus som centrum. Det indeholder alle de jødiske elementer, men set i lyset af, at Jesus er den Messias, hele Det Gamle Testamente taler frem imod. På den måde ser vi den gamle og den nye påskepagt side om side.
I den første påske ofrede alle jødiske husstande et ét år gammelt lam og smurte dets blod på husets dørstolper. Dødens Engel gik forbi de huse, som var beskyttet af lammets blod. Men hvor der ikke var malet blod på, blev det førstefødte barn dræbt.
Denne tiende og sidste plage var afgørende for, at israelitterne endelig fik lov til at forlade slaveriet i Egypten og vandre ud i frihed.
Ligesom den første påske minder os om israelitternes udfrielse fra slaveriet i Egypten, sådan minder den kristne påske os om menneskers udfrielse fra syndens slaveri.
Ligesom der løb uskyldigt blod ned ad dørstolperne, for at dødsenglen skulle gå forbi og skåne liv i Ægypten, sådan løb der uskyldigt blod ned ad korsets stolpe, for at mennesker ikke skal dø, men leve.
Hele påskemåltidet ledes af én person, i de jødiske hjem er det faderen. Lederen er den, der introducerer de forskellige ting undervejs og er bindeled mellem læsninger, sange osv.
Det er nævnt, når deltagerne skal sige noget. Hvem, der læser, kan aftales enten på forhånd eller efterhånden. Husk at have godt med bibler ved hånden.
Når der står veksellæsninger, deler man gruppen op i to hold, der skiftes til at læse et vers hver, f.eks. mænd og kvinder, måltidsleder og resten eller højre og venstre side.
Skab en fri stemning af hygge og nærvær. Det er også naturligt for jødernes fejring.
Saml en gruppe, der forbereder småretterne og hovedretten. Det kan godt tage noget tid. Under første del af måltidet spiser man de forskellige retter, når det står i teksten, som et billede på det, israelitterne kom ud for i Egypten. Brug tid på at mærke det rige symbolsprog. I næste nummer af Udfordringen kommer en artikel, der handler specielt om måltidet, og hvad de enkelte retter betyder.
Selve hovedmåltidet kommer ca. 2/3 inde i liturgien, og da de mindste børn måske bliver utålmodige, kan man begynde tidligt og evt. give dem lidt mere usyret brød eller noget på forhånd.
Efter hovedmåltidet fejrer man nadver, som en del. I nogle kirker kan man ikke gøre dette uden at have en præst med. Læs så kun de dejlige tekster om nadveren.
Lad os alle bede:
Salme 118, v. 26-29 (vekselvis mellem leder og deltagere):
26 Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Vi velsigner jer fra Herrens tempel.
27 Herren er Gud, han skal give os lys.
Lad festprocessionen danne kæde
helt op til alterets horn!
28 Du er min Gud, jeg takker dig,
min Gud, jeg priser dig.
29 Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
Forberedelsen inden påskemåltidet
Lederen:
I Bibelen kaldes påsken også for »de usyrede brøds fest«.
I hele påskeugen må Israels folk nemlig kun spise usyret brød (brød, der ikke er gæret eller syrnet).
Inden man kan holde påskemåltidet, skal man derfor gøre hovedrent og rense alt gammelt brød ud.
Det bruger NT som et billede på, at vi også skal rense ud i vores liv.
Deltager: 1 Kor 5,7-8
Deltager: Syndsbekendelse
Herre, vi bekender for dig, at vi har syndet i tanke,
ord og gerning. Vi bekender for dig, at vi ikke er dig værd, men vi kan ikke undvære dig. Gør med os, ikke efter vor fortjeneste, men efter din nåde og uudgrundelige barmhjertighed.
Gå ikke i rette med os, men tilgiv os vor synd og drag du nu ind i vore hjerter, så vi i dig kan finde fred og hvile.
Lad os alle bede:
Velsignet være du, universets konge, som har givet os denne festdag, de usyrede brøds højtid, tiden for vor frihed, en hellig fest,
til minde om udtoget fra Ægypten og til minde om, at Jesus
– din eneste Søn og vor Messias – døde for os, og at hans blod blev udgydt for vor skyld. Velsignet være du Herre Gud, universets konge, som ved den korsfæstede og opstandne Herre, Jesus Kristus, har bevaret os og givet os evigt liv.
Amen.
Første bæger vin
Deltager: Luk 22,14-18
Alle i kor: Lovet være du, Herre vor Gud, verdens konge, som skaber vintræets frugt.
Vi drikker det første bæger vin (idet vi læner os mod venstre)
og siger:
Til livet La chaim
Deltager: 2 Mos 2,23-25
Vi tager noget persille, dypper det i saltvand og spiser det, mens vi mindes israelitternes tårer i Ægypten og Jesu lidelse.
Sådan som Israel gik gennem Sivhavet, gik også Jesus gennem dødens hav og vandt den evige frihed for os.
Det midterste Matza bliver brækket midt over og lagt til side til Afikomen – til den hellige nadver.
Dette er fattigdomsbrødet, som vore fædre spiste i Ægyptens
land, og som vor Jesus Kristus spiste i den nat, da han led.
Lad enhver, som sulter, komme ind og spise.
Lad enhver, som er i trængsel, komme og tage del i dette påskemåltid.
Dette år er vi her – næste år håber vi at være
i Himmelens rige.
Lad os synge:
When Israel was in Egypts land, let my people go;
oppressed so hard they could not stand, let my people go.
Go down, Moses, way down to Egypts land
tell old Pharaoh, to let my people go.
Thus said the lord, bold Moses said, let my people go; if not Ill smite your first-born dead, let my people go.
Go down, Moses – – –
No more shall they in bondage toil, let my people go;
let them come out with Egypts spoil,let my people go.
Go down, Moses – – –
The Lord told Moses what to do, let my people go;
to lead the children of Israel through, let my people go.
Go down, Moses – – –
Et barn stiller følgende spørgsmål:
Hvorfor er denne aften forskellig fra alle andre aftener?
Alle andre aftener må vi spise både syret og usyret brød, men i aften kun usyret brød.
Alle andre aftener må vi spise alle slags forskellige urter, men i aften kun bitre urter.
Alle andre aftener dypper vi slet ikke, men i aften gør vi det to gange.
Alle andre aftener spiser og drikker vi, idet vi sidder oprejst, men i aften skal vi alle læne os til siden.
Måltidslederen svarer og forklarer:
Når vi nu spiser usyret brød og bitre urter,
når vi dypper i saltvand,
og når vi alle læner os til siden i aften,
så er det, for at det skal hjælpe os til at mindes
Gudsfolkets udtog fra Ægypten og
Jesu lidelse ved den anden påskehøjtid.
Hovedformålet med påskemåltidet er at mindes Guds frelse.
Derfor skal vi nu høre beretningen fra Det gamle Testamente,
om dengang Gud frelste Israels folk ud af slaveriet i Egypten.
Deltager: 2. Mos 3,1-8a
Lad os alle synge (en anden jødisk inspireret sang kan bruges):
Vågn op fra søvnen, mit kære Israel, jeg vil sætte sjæle fri,
for ud fra Zion kommer befrieren, se i dag er nådens tid.
/: Å halleluja – å halleluja, halleluja, pris din Gud :/
For midt i smerten, i dine lidelser, har jeg valgt at fri dig ud,
se, sølv jeg gir dig, når du gir jern til mig,
og for bronze får du guld./: Å halleluja – å halleluja, halleluja, pris din Gud :/
Du er min kære, jeg gav min Søn for dig,
du er skrevet i min hånd, og jeg vil samle hver bror og søster,
de skal komme til mit land.
/: Å halleluja – å halleluja, halleluja, pris din Gud :/
og jeg vil samle hver bror og søster
de skal komme til mit land.
Lederen: Da Farao ikke ville lade israelitterne rejse, ramte Gud Egypten med 10 plager: Blod, frøer, myg, fluer, kvægpest, bylder, hagl, græshopper, mørke – og til sidst den værste af alle plagerne:
Deltager: 2 Mos 12 i uddrag:
3 Bekendtgør for hele det jødiske samfund, at på den tiende dag i denne første måned skal hvert familieoverhoved i hver familie få fat i et lam. 5 Dyret skal være et etårs handyr – enten et lam eller et kid – og det må ikke have nogen fysiske defekter.
6 Om aftenen på den 14. dag i samme måned skal I slagte alle disse dyr. 7 Deres blod skal I smøre på dørkarmen i husene, hvor lammene spises. 8 Samme aften skal samtlige jøder spise lammesteg med usyret brød og bitre urter. 10 Gem ikke resterne til næste dag; hvis der er noget tilovers, skal I brænde det.
11 Spis det i al hast – iført jeres rejsetøj, så I uden varsel er parat til at begive jer ud på en lang rejse; hav vandresko på, og hav vandrestav i hånden. Denne skik skal kaldes Herrens Påske.
12 Samme nat vil jeg gå gennem Ægypten og slå de ældste sønner og de førstefødte dyr ihjel, og jeg vil bringe dom over alle ægypternes guder; for jeg er Herren! 13 Men blodet, som I har smurt på dørkarmene, er et tegn på, at I adlyder mig. Når jeg ser blodet, vil jeg gå forbi og skåne jeres ældste sønner under det blodbad, som skal komme i Ægypten.
14 Denne dag skal I altid mindes – også i generationerne efter jer – og I skal gøre det til en fast tradition at fejre denne højtid for Herren. 15 Festen skal vare syv dage, og i hele perioden må I kun spise usyret brød.
17 Denne årlige fest, hvor I spiser usyret brød, skal tjene til at påminde jer om, at på denne dag førte jeg jer stamme for stamme ud af Ægypten. I skal fejre den som en fast tradition i generationerne, som kommer .
22 Lad blodet løbe fra i et fad; tag derefter et bundt isopgrene, dyp dem i blodet og smør rigeligt med blod på dørkarmen. Sørg for at blive indendørs til i morgen; 23 for i nat vil Herren gå gennem landet og slå ægypterne ihjel. Men når han ser blodet på jeres dørkarme, vil han gå forbi og ikke tillade ødelæggeren at trænge ind og slå jeres ældste sønner ihjel.
Lederen:
Nu har vi hørt, hvordan Gud frelste Israels folk fra slaveriet i Egypten. Derfor skal vi nu lovsynge Gud:
Hærskarers Herre,
din nærhed er vidunderlig.
Det eneste jeg ønsker,
kun det ene ber jeg dig om:
at jeg må bo i dit hus,
så længe som jeg lever,
Herre Gud, på denne jord.
Mit hjerte råber ud efter dig, Far,
alt i mig længes efter dig,
levende Gud.
Deltager: Salme 114
Alle synger:
Drag mig ind
i din nærhed, Gud.
Hold mig fast
i din trygge favn.
Lad mig vide du er
nær hver eneste dag.
Lederen: Lad os alle bede (vekselvis): (Salme 23).
1 Herren er min hyrde, mig skal intet fattes,
2 han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig, han kvæge r min sjæl
3 han fører mig ad rette vej for sit navns skyld.
4 Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din staver min trøst.
5 I mine fjenders påsyn dækker du bord for mig. Du salver mit hoved med olie, mit bæger flyder over.
6 Kun godhed og miskundhed følger mig alle mine dage, og i Herrens hus skal jeg bo gennem lange tider.
Andet bæger vin
Det andet bæger med vin fyldes.
Lederen: Nu vil vi fylde glassene igen. Når alle har fået, siger vi igen lovprisningen i kor, og så drikker vi:
Alle i kor: Lovet være du, Herre vor Gud, verdens konge, som skaber vintræets frugt.
[Andet bæger drikkes]
og opstandelse
Fortælling om påsken i det nye testamente
Lederen: Påskelammet reddede israelitterne fra døden i Egypten. Før hørte vi, at NT siger, at »også vores påskelam er slagtet, nemlig Kristus« (1 Kor 5,7). Lad os derfor nu høre, hvordan Jesus blev ført til korset som et lam, der føres hen for at slagtes, hvordan Jesus blev rejst fra døden til livet, og hvordan Gud ved Jesus Kristus ønsker at forløse os til et evigt liv med ham.
Deltager: Joh 1,29 og kapitel 19, 17-19 og 28-37
Deltager: Es 53,5-6
Lederen: Lad os alle synge:
1. Tak, at du tog mine byrder,
et højfjeld af skyld og skam.
Du bar det på skuldrene dine,
du skyldfrie sonofferlam.
2. Tak, at du bar mine synder,
betalte min skyhøje gæld
med blod fra dit fuldkomne hjerte,
og ikke med sølv eller guld.
3. så vil ved korset jeg dvæle,
med undren jeg ser: jeg er fri!
Jeg skal ikke dø, jeg skal leve
med Jesus i al evighed!
Lederen: Gud befalede Israels folk, at de hvert år ved påskemåltidet skulle spise usyret brød til minde om udvandringen af Egypten. Vi vil også spise usyret brød i aften. Ved hvert bord tager vi brødet og brækker det over i to halvdele. Den ene halvdel lægger vi ind i en serviet og gemmer til senere. Den anden halvdel deler vi rundt, så alle får et lille stykke. Når alle har fået et stykke, skal vi hører, hvordan Jesus og disciplene skærtorsdag aften spiste det usyrede brød – og så spiser vi brødet:
Deltager: Luk 22,19 Første Korintherbrev, kap. 5, v.7-8. (læses af en af deltagerne).
Lederen: Lad os alle synge
(Melodi: Den yndigste rose er funden)
3. Hver rense sin surdej af hjerte
med gråd og fortrydelsens smerte,
al ondskab af sjælen udfeje,
at Jesus den ganske kan eje.
[Det usyrede brød spises]
Romerbrevet, kap.8, v.31-39. (læses af en af deltagerne).
Lederen læser:
Hvor meget mere må vi da ikke igen og igen takke den Almægtige: Han førte os ud af Ægypten og delte havet foran os – han opfyldte vore behov i ørkenen i fyrre år og mættede os med manna fra himmelen og bragte os ind i Israels land.
Men endnu mere gjorde han, idet han sendte os sin eneste søn Jesus Messias for at sone vore synder, og give os evigt liv ved Jesu opstandelse fra de døde!
Markusevangeliet, kap.16, v.1-8. (læses af en af deltagerne).
1. Jesus lever, graven brast,
han stod op med guddomsvælde,
trøsten står som klippen fast,
at hans død og blod skal gælde;
lynet blinker, jorden bæver,
graven brast, og Jesus lever!
2. Jeg har vundet, Jesus vandt,
døden opslugt er til sejer*, (* l.Korintherbrev, kap. 15, v.54) Jesus mørkets fyrste bandt,
frihed jeg ved Jesus ejer;
åben har jeg himlen fundet, Jesus vandt, og jeg har vundet.
Lederen: Lad os alle prise og bede: (Salme 113)
1. Lovpris, I Herrens tjenere, lovpris Herrens navn!
2. Lovet være Herrens navn fra nu af og til evig tid!
3. Fra øst til vest skal Herrens navn lovprises.
4. Herren er ophøjet over alle folkene, hans herlighed er ophøjet over himlen.
5. Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord,
6. så højt som han troner, så dybt ned som han ser?
7. Fra støvet rejser han den svage,
fra skarnet løfter han den fattige,
8. han sætter ham blandt fyrster, blandt sit folks fyrster.
9. Han lader den ufrugtbare kvinde sidde som lykkelig mor til sønner.
Lederen: Nu tager vi bitre urter mellem to stykker matza (de bitre urter tages på ved at dyppe det ene stykke matza) og spiser det. Derpå tager vi murstenen og spiser også den sammen med matza.
Lederen: Lad os alle bede: (Salme 150) (vekselvis)
1. Halleluja! Lovpris Gud i hans helligdom, lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
2. Lovpris ham for hans vælde lovpris ham for hans storhed!
3. Lovpris ham med hornets klang, lovpris ham med harpe og citer,
4. lovpris ham med pauker og dans, lovpris ham med strengespil og fløjter,
5. lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler!
6. Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren. Halleluja.
– med, at vi spiser et æg, og derefter bliver hovedretten serveret.
I løbet af måltidet inviteres vi til at synge salmer og sange og til at dele vidnesbyrd fra vore egne liv om det, som har med Guds forløsning at gøre.
1. Som en forsmag på at feste
evigt på den nye jord,
kan jeg bøje knæ og gæste
Jesus ved hans nadverbord.
2. Gratis får jeg lov at nyde
frugten af hans liv og død,
her er intet, jeg skal yde,
han leverer vin og brød.
3. Ved hans bord er fred og glæde,
varme strømme, stille ro,
han er levende til stede,
gi r mig føde til min tro.
Leder eller præst:
Efter at Jesus Kristus var kommet til Jerusalem til den sidste påske der, den samme nat som han led, fejrede Jesus påskemåltid sammen med sine disciple. Det var også hans sidste måltid sammen med dem. Men da Jesus fejrede påske og mindedes udtoget af Ægypten og sang Halleluja med sine disciple, gav han dette måltid en ny mening.
Da Jesus brød det usyrede brød (matzaen) og gav til sine disciple, sagde han: Dette er mit legeme. Og da Jesus gav dem påskefestens tredje bæger, velsignelsens bæger, sagde han: Dette er mit blod.
I Jesus havde Gud sendt folket sin Messias. Og som Messias døde Jesus; han udøste sit blod, ligesom påskelammets blod blev udøst, for at skaffe forløsning fra synd for alle dem, som tror på ham. Denne Guds handling til forløsning gennem Jesu Kristi lidelse og død bliver endnu en gang gjort nærværende for hans folk, når de modtager hans legeme og blod i den hellige nadver, som Jesus indstiftede ved den sidste påskefest, han fejrede med sine disciple.
Opløft jeres hjerter til Herren, lad os prise hans navn.
Vi takker og lover dig, Gud Fader almægtige, ved Jesus Kristus, vor Herre. Han er det sande påskelam, som ved sin død tilintetgjorde vor død, og ved sin opstandelse gengav os livet. Med hele din menighed i Himmelen og på jorden vil vi alle sige:
Siges af alle:
Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den almægtige! Himlen og jorden er fuld af din herlighed. Hosianna i det højeste!
Måltidslederen: Velsignet være Han, som kommer i Herrens navn!
Siges af alle: Hosianna i det højeste!
Lederen: Lad os alle bede:
Opstandne Herre og frelser,
du, som selv er til stede iblandt os
med al din kærligheds rigdom!
Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse
og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse.
Rens os fra synd, og styrk os i det evige livs håb.
Giv os at vokse i kærligheden,
og lad os med alle troende blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen. Amen.
Lederen: Lad os alle synge:
O du Guds Lam!
med korsets skam,
du bar al verdens synder,
derfra al trøst begynder;
miskundelig, forbarm du dig!
Lederen: Lad os alle bede:
Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget blive dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlade vore skyldnere; led os ikke ind i fristelse; men fri os fra det onde; for dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.
Deltager: Første Korintherbrev, kap. 10, v.16-l7.
(læses af en af deltagerne).
Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt,
tog brødet, takkede og brød det,
gav sine disciple det og sagde:
Tag dette og spis det;
det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til påmindelse om mig!
Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: Drik alle heraf;
denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse.
Gør dette, hver gang I drikker den, til påmindelse om mig!
Et stykke af den brudte matza bliver nu givet til hver deltager med ordene: Dette er Jesu Kristi legeme, givet for dig.
Velsignelsens bæger bliver også givet til deltagerne, idet det siges: Dette er Jesu Kristi blod, udgydt for dig.
Lederen: Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle vore synder, han styrke og opholde os derved i en sand og levende tro til det evige liv.
Fred være med os.
Amen.
Lederen: Lad os alle bede: (Salme 118, v.14-29) (vekselvis).
14 Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse.
15 Der lyder jubel og sejrsråb i de retfærdiges telte: Herrens højre hånd bringer sejr,
16 Herrens højre hånd er løftet, Herrens højre hånd bringer sejr!
17 Jeg skal ikke dø, men leve og fortælle om Herrens gerninger.
18 Herren tugtede mig hårdt, men han overgav mig ikke til døden.
19 Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren!
20 Her er Herrens port, her går de retfærdige ind!
21 Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse.
22 Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten.
23 Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne.
24 Denne dag har Herren skabt, lad os juble og glæde os på den!
25 Herre, frels dog! Herre, lad det lykkes!
26 Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Vi velsigner jer fra Herrens tempel.
27 Herren er Gud, han skal gi ve os lys. Lad festprocessionen danne kæde helt op til alterets horn!
28 Du er min Gud, jeg takker dig, min Gud, jeg priser dig
29 Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid!
Lederen: Lad os alle synge:
/:Herren er min styrke og min lovsang:/
/:Han blev mig til frelse,:/
Herren er min styrke og min
(Halel-salme Salme 118 v. 14)
Håbet om vor herre Jesu Kristi genkomst
Vi fylder det fjerde bæger med vin: Håbets bæger
Vi, som har modtaget frelsens gaver i nadverens fællesskab med Herren, Jesus Kristus, skal også engang i Guds nye verden – i hans evige rige – glæde os i et evigt fællesskab med ham. Således sagde Jesus til sine egne disciple:
Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vin træets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige. (Mathæusevangeliet, kap.26, v.29).
Lad os nu høre, hvad Guds ord siger om dette håb
Lederen: Gennem alle årene, hvor jøderne har levet spredt ud over hele jorden, har de hvert år sluttet påskemåltidet med ordene »Næste år i Jerusalem«. Vi er også på vej til Jerusalem, nemlig det nye Jerusalem. Lad os høre om det:
Johannes Åbenbaring, kap.21, v.1-5.
(læses af en af deltagerne).
Jesus, som er begyndelsen og enden, Alfa og Omega, han er også den, som siger til os: Tiden er nær. Se, jeg kommer snart!
Derfor beder vi:
O Herre, kom din Kirke i hu, løs den ud fra det onde, gør den fuldkommen i din kærlighed og s amme l os alle fra de fire ver denshjørner ind i dit rige, som du har beredt for os. Må nåden komme og denne verden forgå!
Lederen: Lad os alle mødes i det nye Jerusalem!
Nu vil vi drikke det 4. og sidste bæger vin. Lad os fylde glassene og drikke det, efter at vi i kor har sagt lovprisningen:
Alle i kor: Lovet være du, Herre vor Gud, verdens konge, som skaber vintræets frugt.
Hosianna, du Davids Gud! Marana ta – vor Herre, kom!
Alle svarer: Ja, kom, Herre Jesus!
Måltidslederen: Herren Jesu nåde være med alle!
Alle svarer: Amen.
Vi drikker det fjerde bæger vin: FOR VORT HÅB!
Lad os alle synge:
1. Dig være ære,
døden slog du ned!
Din skal sejren være
i al evighed!
Klædt i lysets lue,
se, en engel kom,
øjne fik at skue:
Jesu graver tom!
Dig være ære,
døden slog du ned!
Din skal sejren være
i al evighed!
2. Se, Herren lever!
vidner Jesus ser!
Mørket for ham bæver,
tabtes frelse sker!
Jubelråb skal runge:
Frelseren er her!
Pris Ham, hver en tunge:
Jesus Herre er!
Dig være ære,
døden slog du ned!
Din skal sejren være
i al evighed!
3. Skal frygt regere
Jesu menighed?
Nej, Han triumfere
skal i evighed!
Til Guds Faders ære
alle knæler ned!
Død ej mer skal være!
Fryd i evighed!
Dig være ære,
døden slog du ned!
Din skal sejren være
i al evighed!