KFUM og -K samler alenefolk
KFUM og KFUK afholder kursus for alenefolk – mænd og kvinder, der enten er weekend- eller fuldtids far/mor, de første dage i påsken fra den 4. – 6. april på Lystruphave Efterskole ved Silkeborg.
For forældre, der er blevet alene efter skilsmisse eller ægtefælles død, vil kurset give mulighed for at blive tanket op psykisk, socialt og åndeligt, så at der kan blive mere overskud i hverdagen. Ligeledes er der lejlighed til at møde andre i samme situation og opbygge et netværk.
Præst og terapeut Hanne Svensmark, Jerslev, vil tale om børn og sorg. Hvordan reagerer børn på sorg og tab? Hvad betyder det for et barn, når familien pludselig ser anderledes ud? Og hvordan kan en forælder bedst tage sig af sit barn – når man selv er ramt?
Der vil være lejlighed til at dele sine oplevelser med oplægsholderne og en mindre gruppe i et godt, kristent fællesskab.