Nogle gange er hårdt arbejde den bedste idé
300 indbydelser er sendt ud til brunch på Ib Christensens 50-års fødselsdag d. 24. marts. Der er åbent hus hjemme i Søborg.
Ib var i 1993-2001 medvirkende årsag til, at fusionen mellem Københavns fire meget forskellige pinsemenigheder fandt sted.
Han blev administrationschef i kirken og stod for salget af de gamle kirkebygninger og etablering af Københavns Kristne Kulturcenter. Indtil da havde han en IT-karriere.
Han har været bilsælger, driftsleder i svigerforældrenes automobilforretning i Brøndby Øster, startede så sin egen IT-forretning og blev chefkonsulent hos Apple.
Efter administrationschef-stillingen for Københavns Kristne Kultur Center i 1993 blev han i 2001 salgschef hos softwarefirmaet Maconomy, og i dag sidder han som Salgs- og Marketingdirektør hos IT-virksomheden Guideix.
Ib er uddannet HD i afsætning og har taget en MPA (Mastergrad i offentlig administration).
Han blev tændt af at se det kristne livs- og menneskesyn i praksis, hvor nogen kæmper for menneskers værdighed, og endte selv i Kristelig Fagbevægelses hovedbestyrelse. Samtidig var det også en bevægelse i rivende udvikling. Og det er lige Ib, for her kan han gøre en forskel og rykke nogle ting.
Når han har fri, slapper han af med sin hustru, sygeplejersken Hanne, som han fandt i ungdomsarbejdet i menigheden for 27 år siden, og deres tre teenagedrenge. De hører musik – ofte opera, spiser god mad/vin, for et af Ib Christensens ganske mange livsmottoer er: Hellere to glas god rødvin, end et dårligt.
– Hvorfor nøjes med at gøre det næsten godt, når man kan stille høje krav, gøre det allerbedste med høj kvalitet og nyde hinanden, siger han.
Familien tager gerne væk 3-4 dage til Budapest, Paris og Stockholm for bare at være sig selv og puste ud.
Et andet motto: Nogle gange er hårdt arbejde den bedste idé, har han selv oplevet, da han mistede sin far som 8-årig. Faderen var flymekaniker og faldt ned med en flyver.
Ib blev hurtigt manden i huset mellem to storesøstre og en lillesøster. Så han vaskede ikke så meget op, men brugte meget tid på eksperimenter: kyllingeudrugning, fiskeopdræt, vinproduktion. Det blev en stor krise, at han ikke havde en far at referere til.
Oprindelig er Ib Christensen født i Hammel. Faderens arbejde trak dem til Hvidovre, og de jyske rødder er begravet meget dybt. Ryesgade har siden været rammen om hans barndom.
Han kan lide at engagere sig og blev formand for elevrådet samt bestyrede en blomsterbutik allerede det sidste skoleår.
Familien blev kristen gennem et pinsekirkevækkelsesmøde på Lyngbyvej. Det har Ib holdt fast i siden.
Ud over hustruen Hanne fyldes hans liv af de tre drenge Sebastian 15, Eik 16 og Chris på 18 år og det lille barnebarn Sonny på 1½ år. Alle drengene er hans, men Eik og Chris er ikke biologiske. Det er plejebørn, som de fik som helt spæde.
Oplevelserne herfra trak ham ind som formand for bestyrelsen Jabes. Det er en drengeinstitution, der tager sig af vanskeligt anbringelige drenge med følelsesmæssige forstyrrelser, DAMP eller andet, der er opgivet af det bestående system. Det var han med til at starte sammen med 22 andre voksne, og nu er de ved at starte det tredje sted op.
Det glæder ham at se enighed omkring næste skridt og at se mennesker omkring ham udvikles, blomstre og være glade.
Ikke alle lys for enden af tunnellen behøver at være et modgående tog. Der er ingen grund til at bekymre sig over det, der måske aldrig vil ske.
Henrik Nordborg
