Amerikanske læger er positive over for religion
USA – Ny undersøgelse viser, at over halvdelen af de amerikanske læger anerkender, at uforklarlige kræfter af og til griber ind. Ifølge en undersøgelse mener 76 procent af de amerikanske læger, at religion og spiritualitet hjælper patienter med at overvinde sygdom. Specielt de, som selv er religiøse, ser positivt på sammenhængen mellem religiøsitet, spiritualitet og helbred.
85 procent ser positivt på forholdet mellem det spirituelle og patienters helbred, mens blot seks procent er kritiske og mener, at religion og spiritualitet er i konflikt med lægevidenskabelige resultater.
54 procent svarede, at de tror, at der af og til er uforklarlige kræfter, der griber ind.
KPK