Bedemænd med tv-reklame

Bedemændene i Danmark har lanceret en tv-reklame-kampagne, der skal få flere til at udfylde dokumentet ”Min Sidste Vilje”.Tidligere landsholdsmålmand Lars Høgh og musiker Lasse Helner hjælper med til, at man tager stilling til, hvordan man vil begraves, ved at man udfylder dokumentet ”Min Sidste Vilje”.
– Vi ved, det er utraditionelt, men vi kan se, hvor meget det betyder for de efterladte, at afdøde har taget stilling til, hvordan begravelsen skal foregå, siger Mogens Balling til Ritzau. Han er fra Begravelse Danmark, der er en landsdækkende kæde af bedemandsforretninger.
I første omgang sendes tv-kampagnen tre måneder på Fyn som testområde. Bliver det en succes, vil bedemændene gerne udvide den til hele landet. Sideløbende har Begravelse Danmark også lavet hjemmesiden www.minsidstevilje.dk, hvor danskerne kan printe dokumentet ud og udfylde det.
Omkring 55.000 danskere begraves hvert år.
-nord