IM indhenter børneattester

Det giver en masse administration, men det nye lovkrav om, at arbejdsgivere skal tjekke børneattester, forhindrer pædofile i at hoppe fra organistion til organisation. – Vi har pligt til at tjekke børneattesten for alle medarbejdere ansat efter 1. juli 2005, som har med børn at gøre, fortæller generalsekretæren i Indre Mission, Jens Olesen til Indre Missions Tidende. Sekretariatet har lige sendt brev ud til alle lønnede og fritidsansatte medarbejdere for at få tilladelse til at få deres børneattest.
– Det er ikke let at afgøre, hvem der kommer i kontakt med børn i deres arbejde, derfor har alle vore medarbejdere fået brevet. Indsatsen er ikke spildt; men den skal suppleres med regler for, hvordan ledere omgås børn på f.eks. lejre, siger han. Søndagsskolerne har allerede sådan nogle regler.
-nord