Merkel opgiver krav om Gud i EU-traktat
Den tyske forbundskansler har tidligere stillet krav om, at den fælles kristne arv skulle med i en ny EU-forfatning. Men Angela Merkel medgiver nu, at det kan blive svært at opnå.Ved en samling for kirkeledere den 16. maj oplyste Angela Merkel, at der ikke bliver noget direkte kristent islæt i en ny EU-forfatning.Men samtidig lover hun dialog med kirkerne.
Den 16. maj deltog den tyske forbundskansler – og formand for EU – Angela Merkel i et møde for europæiske kirkeledere.
Under mødet kom det frem, at hun har opgivet håbet om, at den nye omskrevne EU-traktat vil indeholde referencer til den kristne tro.
Den tyske kansler har ellerst tidligere været en af fortalerne for, at Gud og den fælleseuropæiske kristne kulturarv skulle nævnes i den nye traktat.
– Jeg ville gerne have haft sådan en henvisning (i traktaten red.), sagde hun, – Men jeg har noteret mig, at der ikke er ret store chancer for, at en sådan henvisning vil komme med.
Merkels erkendelse af et nederlag på dette punkt skyldes ifølge Associated Press, at hun som formand for EU står over for at skulle forhandle et nyt udkast til en forfatningstraktat på plads.
Hun er på nuværende tidspunkt ikke villig til at lukke op for en åben forhandling af alle elementerne i traktaten af frygt for, at de kompromisser, der blev opnået ved tidligere forhandlinger, falder til jorden.
Sidste år I august havde forbundskansleren et møde med Pave Benedict XVII, hvor de diskuterede kristendommens rolle I EU. Her kom det tydeligt frem, at hun ville kæmpe hårdt for det kristne islæt i en ny forfatning.
– Jeg mener, traktaten skal linkes til kristendommen og Gud, fordi kristendommen har spillet så afgørende en faktor i Europas udvikling, sagde Angela Merkel ifølge nyhedstjenesten eupolitix.com.
Ønsket om en kristen reference i en kommende traktat har været tolket som en direkte modstand mod Tyrkiets optagelse i EU.
Samtidig har en række medlemslande med England, Belgien og Frankrig i spidsen været ærkemodstandere af forslaget. De tre lande har især fremhævet hensynet til de store jødiske og muslimske befolkningsgrupper, der allerede bor i EU.
Modsat havde lande som Polen og Italien, der er udpræget katolske, stillet store forhåbninger til en formulering, som indeholdt henvisninger til det kristne værdigrundlag.
Mødet den 16. maj mundede ud i en erklæring fra 20 religiøse ledere om større tolerence og respekt i forholdet mellem de forskellige religioner.
