Ny landsleder i Operation Mission
Andrew Berghamar er ny landsleder
i Operation Mission.Andrew er 35 år og født og opvokset i Danmark. Hans far er færing og hans mor englænder, så han er vokset op i en tværkulturel og international familie. Siden teenageårene har Andrew ønsket at være engageret i kristent arbejde. Derfor tog han på bibelskole i 2 år på Moorlands College i England og læste derefter Religion og Kristendom på universitetet i København. I 1998 mødte han sin kone Sara. Fra 2001-2003 arbejdede Andrew og Sara som ungdomsforstandere i Kristnastova, en færøsk frikirke og mission, som har base på Amager. Siden hen fik de sammen med 6 andre familier et hjerte for at starte en lokal frikirke i Ballerup kommune. I dag bor de i Måløv sammen med deres fire børn og er involveret i den nye menighedsplantning, Måløv Frikirke.
Andrew begynder på OM kontoret den 1. juni, hvor han og den nuværende landsleder Bitten Ingerslev arbejder sammen i landslederstillingen i en overgangsperiode indtil 1. oktober.
Schwartz