Tim Hughes Holding nothing back

Holding nothing back er en cd, med lovsange, der bliver kørt i en blød rock. Den lægger fra land med en sang, der klart burde blive et mega hit. Sangen hedder O happy day og er en klar ørehænger. Som sin titel-fælle, handler den om korset og dets betydning for os i dag.
Gennerelt afspejler sangene at være godt gennemarbejdet. Der er rigtig mange lækre detaljer på de forskellige numre, som gør det til en nydelse at sætte sig ned og bare lytte. Blandt andet er der en lækker basstemme på titelsangen, og nummeret lige efter er en smuk duet med Brook Fraser.
Desuden er det nogle meget stærke tekster, der virkelig afspejler et nært fællesskab med Gud.

Med cd’en følger en DVD med en række interviews med Tim Huges. Her fortæller han om, hvordan han selv skriver sange, hvor han får inspiration fra, og hvordan han lader andre være med i processen. Der er blandt andet en meget inspirerende del, hvor Tim Hughes giver nogle idéer til, hvordan man rent praktisk kan gøre, hvis man selv går med en lille sangskriver i maven. Desuden er der en videodagbog fra optagelserne af Holding nothing back.
Der er ingen undertekster på DVD’en, men det gør ikke noget, da det hele foregår på et meget letforståeligt engelsk.
En sjov detalje er, at Tim Hughes kone, Rachel Hughes, har været med til at filme DVD’en. Faktisk virker det som om, det er hende, der har interviewet ham i deres fælles hjem.
Lill Britt