Venstrefløjen var for hård mod de kristne
SFs tidligere formand Holger K. Nielsen lægger afstand til den måde, man krænkede kristne missionsfolk på under ungdomsoprøretKØBENHAVN – Venstrefløjens ungdomsoprør provokerede de kristne værdier og normer for provokationens skyld i kampen for den totale ytringsfrihed. Det burde de ikke have gjort, siger SFs forhenværende formand Holger K. Nielsen, der modsat tidligere mener, at vi skal fastholde blasfemiparagraffen.
For bare et år siden ville han have støttet et forslag om at afskaffe paragraffen. Men Muhammed-krisen har fået ham på andre tanker, fortæller han til Udfordringen.
– Det religiøse spiller i dag en stor rolle, som i virkeligheden kan være livsfarlig, hvis vi ikke tager hensyn til hinanden. Derfor er man nødt til at omgås det religiøse med større varsomhed, end man måske gjorde for en del år siden.
Det kom lidt bag på mig, at Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten vakte så voldsomme følelser med boykot og afbrændinger af flag og ambassader.
Dét, der tales om ved landsbyens gadekær i Danmark, når i dag ud til hele verden. Det kan få meget stor betydning for sikkerhedspolitikken.
Når man taler om det, tænker de fleste vel kun på islam, men hvad med de kristne?
– Der er også kristne fundamentalister, som spiller en meget stor rolle i amerikansk politik. Det er ikke kun blandt muslimer, de religiøse følelser spiller ind. Det ses også i andre religioner. Egentlig spiller det religiøse jo en stor rolle i det meste af verden. Det er næsten kun i Europa, vi har den verdslige tilgang. I en global verden er man nødt til at forholde sig til det for civilisationens skyld. Det er ikke længere kun et spørgsmål om, hvordan vi danskere forholder os til hinanden. Det er også et spørgsmål om, hvordan man forholder sig til dét, vi siger, ude i verden.
Holger K. Nielsen var selv ung under ungdomsoprøret, hvor man ikke havde betænkeligheder ved at krænke kristne med blasfemiske tegninger, film og billeder.
– Forhånelse af kristne har nu aldrig været min kop te. Jeg ved fra min egen baggrund, at det religiøse betyder noget for mange. Der er ingen grund til at se ned på – eller krænke – de følelser, som folk har på det område.
Der var flere arrogante træk ved ungdomsoprøret, hvor man kørte hen over hovedet på folk. Det var faktisk også en af grundene til, at jeg ikke blev VSer eller kommunist.
Holger K. Nielsen er vestjyde og har en ikke-akademisk, grundtvigiansk baggrund, forklarer han.
– Jeg er vokset op i et samfund, hvor der var stærke interesser for de kirkelige ting. Mine forældre gik jævnligt i kirke, og det gjorde jeg også selv af og til. Det var ikke noget, jeg blev tvunget til, men det var en naturlig ting at gå i kirke. Men jeg ville hellere spille fodbold.
– Jeg er ikke selv troende i dag. Og jeg har et meget afklaret forhold til de ting, synes jeg. Men jeg forstår de mennesker, som er religiøse og har de behov.
– Der kørte en bølge på et tidspunkt, hvor det næsten blev et mål i sig selv at genere de kristne. Jens Jørgen Thorsens Jesus-film og så videre var provokation for provokationens skyld. Ligeså lidt, som vi skal krænke muslimer i dag, må vi heller ikke krænke de kristne. Der skal være en sammenhæng. Tolerancen skal også gælde kristne.
– Derfor er det også paradoksalt, at Jyllands-Posten fører sig frem som Jens Jørgen Thorsens efterfølger, når det drejer sig om muslimer. Jyllands-Posten var talerør for kritikerne af alle de langhårede unge, der provokerede kristendommen sidst i 60erne og først i 70erne. Det er paradoksalt, at Jyllands-Posten er kulturradikalismens bannerfører i den her sag i dag.
Så der er tid til selvransagelse hos venstrefløjen?
– Jeg ved ikke hvor meget. Ja, det er nok lidt forskelligt. Men derfor er der nok alligevel nogen, der skulle overveje, om de gik for langt med udtalelser, som krænkede kristne missionsfolk og andre under ungdomsoprøret. Men generelt set må man i en globaliseret verden sige til sig selv, at det religiøse altså spiller en rolle. Det betyder ganske meget, og derfor kan vi ikke blot negligere det.
Kommer vi ud i en ny religionskrig, er det jo dødsensfarligt. Det kan give mig kuldegysninger at tænke på. Det vil jo blive et frygteligt samfund for os alle sammen at leve i, hvis der bliver direkte krig eller terrorhandlinger også her i Danmark. Jeg er interesseret i en verden, hvor vi kan leve i fred og ro i ordentligt samkvem med hinanden, uden at vi af den grund skal ophæve de demokratiske rettigheder, vi har i vort land. Det er absolut nødvendigt at holde fast i ytringsfriheden. Det religiøse skal ikke bestemme, hvad man diskuterer politisk. Men vi skal have respekt for mennesker, der er religiøse.
Hvad vil du gøre for at påvirke dit eget parti med dine meninger?
– Vi har en udmærket diskussion om det. Stille og rolig. Der er ingen grund til en selvransagelse. Men af hensyn til civilisationen skal vi finde en linje, hvor vi respekterer de forskellige religioner og kulturer. Men der må være en form for lighed blandt religionerne. Da man på Jyllands-Posten også ville bringe karikaturtegninger af Jesus, var det udmærket, at man stoppede festen og ikke gjorde det.
– Jeg har aldrig antastet Jyllands-Postens ret til at trykke tegningerne. Men jeg synes stadigvæk, der skal være en grænse for, hvor meget man kan gøre grin med religioner, derfor skal blasfemiparagraffen ikke ophæves.
Redaktionerne skal tænke sig om, men det gør man jo altid, inden man bringer artikler, foto og tegninger.
Men man skal tænke sig lidt ekstra om nu?– Ja, pressen har et etisk ansvar. Hvis man krænker mennesker bare for at krænke dem, synes jeg ikke, man skal gøre det. Der skal være et journalistisk formål, siger Holger K. Nielsen.
