Årsmøde i Den Kristne Ambassade

Den danske afdeling af hjælpeorganisationen Den Kristne Ambassade Jerusalem, holder årsmøde 18. august.

Stig Christensen er formand for den danske afdeling.

Årsmødet holdes i Betesda på Israels Plads i København.
Årsmødet begynder kl. 14 med velkomst og årsberetning ved formanden, Stig Christensen. Dernæst taler hovedgæsten Howard Flower fra St. Petersborg i Rusland.
Howard kom som amerikansk missionær til St. Petersborg i begyndelsen af 90’erne. På det tidspunkt var der i St. Petersborg en stor vækkelse, ligesom mange andre steder i Rusland. Vækkelsen medførte, at der opstod en del nye evangeliske menigheder.
Howard blev gift med en russisk kvinde, der på et tidspunkt fungerede som hans tolk. Senere blev han ansat af Den kristne Ambassade i Jerusalem i hjælpearbejdet med at bringe jøder tilbage til Israel.
Ambassaden har været direkte involveret i at hjælpe de omkring 1 million jøder, der siden 1990 er udvandret til Israel. Howard står stadigvæk midt i dette arbejde. Ikke kun i St. Petersborg og Moskva, men ud over hele Rusland koordinerer han arbejdet, bistået af mange frivillige hjælpere.
Til årsmødet vil han om eftermiddagen fortælle om tiden fra 1990 til i dag og om aftenen om det, han specielt arbejder med i øjeblikket, og om tilstanden i Rusland i dag sammenlignet med begyndelsen af 1990´erne.
Ambassadens formand Stig Christensen vil holde to foredrag, om eftermiddagen er emnet: Tidens tegn – Israel og endetiden, og om aftenen: Israel – Guds øjesten.
Foreningen Den Kristne Ambassade er en hjælpeorganisation, der opstod, da mange lande – efter arabisk pres – trak deres ambassader væk fra Jerusalem.
Henri.