Senilkonfus

Jo ældre man bliver, des mere glemsom og forvirret bliver man. Senilkonfus kaldte vennerne Egon Olsen i Olsenbanden, da han var begyndt at takke lidt af.
Egentlig burde min personlige forvirring først indtræffe om mange år, men allerede nu er det galt, så måske har jeg haft for meget fart på i livet og har ligesom overhalet min egen alder.
Engang i mellem er der nogen, som vil have mig ud og tale eller holde foredrag om Noahs Ark eller Stjernerne.
Det gør jeg naturligvis gerne. Tænk, at der er nogen, som frivilligt vil høre på én i op til en time…! Og de kan ikke komme ud.
I gamle dage skulle man bare medbringe sin stemme og bibel, men sådan er det ikke mere. Nu bruger man Powerpoint.
Så det kræver noget mere forberedelse – og så bliver man jo ambitiøs. Man kan jo ikke nøjes med at have tekst på sine Powerpoints, nej, der skal være billeder og kurver – og forleden lagde jeg også et par små film-klip ind.
Men så var det, det begyndte at gå galt, selv om jeg havde forberedt det hele i dagevis på min nye bærbare PC.
Først opdagede jeg, at jeg havde glemt strømforsyningen. Men, tænkte jeg, det går nok, for der skulle være 2-3 timer på batteriet. Og længere kan man alligevel ikke holde på folk.
Dernæst viste det sig, at projektoren viste billederne i en underlig grøn farve. Men her kom en af arrangørerne mig til hjælp. Han var elektriker og spurgte, om han skulle kigge på den.
Joh, det må du da godt, svarede jeg skeptisk. For når farven svigter er det som regel den kostbare lampe, der skal skiftes.
Nu var han imidlertid Full Gospel-mand, så han lagde hænderne på projektoren og bad en bøn. Straks fik han en idé. Han bøjede ledningen og billedet var soleklart.
Så kom vi igang med foredraget. Snart rullede mine filmklip op på lærredet – men ups! Jeg havde glemt et højttaleranlæg til lyden. Elektrikeren foreslog mig at sætte mikrofonen ned til den bærbares lille indbyggede højtaler. Mens jeg søgte efter, hvor den mon var, fandt jeg nogle riller. Det viste sig at være ventilatoren, hvis susen nu blev forstærket ud i lokalet.
Kort efter var batteriet fladt… Konfus gik jeg nu i gang med at tale ad karsken bælg, uden manuskript, for det var jo Powerpointene i den bærbare.
Der skete vist nok også flere uheld, men det har jeg lykkelig glemt. Det er en af fordelene ved at være senilkonfus.