Skattejagt i urtid
Hvad skete der på jorden før den kendte historiske tid? Journalist Henri Nissen tog i 2001 på jagt efter resterne af Noas ark. Det skete dels på rejser til det østligste Tyrkiet, dels gennem fire års research, som endte med en stor bog på dansk og engelsk om Noahs Ark – fundet igen?
Undervejs fandt han frem til, at vores forfædre ikke var køllesvingende halvaber, men mennesker med en højere intelligens og kultur, end den, der siden opstod.
En af ledetrådene førte til en ny opdagelse. Nemlig at de gamle stjernetegn fortæller om Jesus Kristus, selv om de er opfundet længe før Kristi fødsel. Det førte til bogen om Jesus i stjernerne, som udkom sidste år.
Full Gospel arrangerer tirsdag den 21. august et møde på Ikast Bibliotek om rejserne i fortiden, som viser at Bibelen er mere historisk troværdig end mange nok forestiller sig.