Christafari – To The Foundation

Mark Mohr grundlage Christafari tilbage i 1989, da han mærkede det som et stærkt kald fra Gud. Han læste også til Pastor på ”Biola University, majoring in Christian Education” i Los Angeles.
I den periode skrev Mark sangene til Christafaris første tre albums.
I dag har Christafari turneret i alle USAs stater og rejst verden rundt i 38 lande, spillet for USAs præsident plus, at deres musikvideoer har kørt på bl.a. TBN, MTV News, CNN News, CBN mfl.
Mark Mohr og Christafari tager os nu ”To The Foundation”, som er titlen på deres nyeste release.
Sæt skiven på og slå dig løs til 15 ægte reggae numre med groovy tekster fra Bibelen.
Christafaris vision er at rokke folk ud i frihed gennem gospel reggae når de tager et ”Freedom step.”
I 15 år har Christafari gået foran som pionerer på det kristne reggaemarked med den unikke forsanger og rapper Mark Mohr i spidsen.
I en tidsalder, hvor der er gået pop i reggae og spansk musik, formår Mark Mohr stadig at holde sig til de originale jamaicanske rytmer krydret med saxofon, jazz trompet og wah wah guitar.
”To The Foundation” afsluttes med Latin groove nummeret ”Triumphal Entry,” hvor den spanske guitar slippes løs.
Er man til reggae og latin er ”To the Foundation” et must!
Det er svært at sidde stille til de fede rytmer og den latinamerikanske dialekt, som gør én i godt humør.

”To the Foundation” får mine varmeste anbefalinger.
Tabita