God chance for at komme i Folketinget

Udfordringens medarbejder i det nordsjællandske, Bjarne Nederby Jessen, vil også i Folketinget.Og hvis hans parti, Kristendemokraterne, kommer ind, så bliver det formentlig mindst med fire mandater (pga. valgloven). Det 4. mandat vil efter al sandsynlighed falde i Østjyllands Storkreds, har man regnet ud.
Da Bjarne Nederby er opstillet i Hedensted-kredsen, og da han ved de tidligere valg har kunnet tiltrække sig flere stemmer end de andre lokale kandidater, risikerer Udfordringen altså at skulle afgive en medarbejder til Folketinget!
Derfor er han da også udvalgt som én ud af 10 kompetancekandidater, der får en ekstra kandidatuddannelse for at kunne være stand-in for Bodil Kornbek og Mogens Nørre-gaard, når lederne ikke kan være to steder på én gang.
Nederby er uddannet lærer og har arbejdet som skolebibliotekar, samt været missionær på Grønland i mange år.
Henri.